Foråret pibler frem alle vegne - og det betyder sæsonopstart i OK Snab.
Orienteringsløb er for alle, som holder af motion i frisk luft og natur - samtidigt med, at hjernen også kommer på arbejde!
Orienteringsløb er for alle aldersklasser og ambitionsniveau. Børn kan typisk begynde for alvor, når de kan læse, men vi har også træning for de helt små. I OK Snab træner både børn/ungdom og voksne samme dag.
Første klubtræning er Onsdag d 29.marts. Vi skal træne i Nørreskoven og mødes derfor ved vores klubhus på Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle.
Børn/unge mødes kl 17.15, voksne løbere mødes kl 17.30. Der er fællesspisning efter træningen - det koster 25 kr/person (tilmelding ikke nødvendig)
Børn og unge er delt op i grupper alt efter sværhedsgrad/alder, og starter altid med en fælles velkomst. Der er Mini-træning for børn op til ca 8 år. Herefter deles løberne op i Begynder, Let og Mellemsvær/svær.
For nye voksne vil der være særlig introduktion de første 4 træninger.
Klubbens voksne løbere mødes også til fælles velkomst og evt en kort instruktion, og derefter løbes afsted i skoven. Til alle klubtræninger er der baner i sværhedsgraderne: Mini, Let, Begynder, Mellemsvær og Svær (2-3 forskellige distancer).
Hvis du gerne vil læse mere om sporten og OK Snab, så kig under "Ny eller Nysgerrig".
Vel mødt!!!