Historiske løb for OK SNAB's medlemmer.

Dette fidusløb afholdes tæt på Sankt Hans aften. Løbet er under nytænkning pga sammenfald med andre tilbud samt sommerferiestart.

Det var ellers et af årets uhyggeligste løb!
Heksen har måske været på spil, så skoven ikke ligner sig selv. Løbet er nemlig et fidusløb - det vil sige, at man skal være snedig og løse gåder og opgaver for at finde frem til posterne. Hver rigtig post giver et antal points. Man kan løbe enkeltvis eller flere sammen, som man har lyst til.

Vi har i en del år dystet med vores naboklub OK-Gorm i Vejle Cup - en venskabelig og ganske uformel konkurrence, hvor ingen kan tælle ned, og alle, der gennemfører, tæller op.

Arrangementet er dog besværliggjort af, at vi ikke længere træner samme aften, og er pt på stand by.

Regler for Vejle Cup (Sæson 2013)

Der vil hver gang være 5 baner:

  • Maxi 1 (Lang svær)
  • Maxi 2 (Kort svær)
  • Midi (Mellemsvær)
  • Mini (Let)
  • Begynder

Det har vist sig, at vores dygtige ungdomsløbere fuldtud er i stand til at blande sig med de voksne, så der deles kun op i herre- og dame-klasser (på de 4 første baner).

Der dystes derfor i følgende klasser:
Maxi 1 H, Maxi 1 D, Maxi 2 H, Maxi 2 D, Midi H, Midi D, Mini H, Mini D, Begynder

I øvrigt gælder følgende:

Enhver løber tilmelder sig på dagen den klasse, man har ben og lyst til – det behøver ikke være samme klasse for hele cup’en.

Points gives indenfor hver klasse, så den hurtigste får 100 points, de øvrige får 100 fratrukket 1 point for hvert påbegyndt minut, de er langsommere.

Hver begynder udløser i alt 10 points ved gennemførelse – der ses ikke på tiden.

 

Snab-Pokalen stoppede med udgange af 2012, for at bruge tiden / ressourcerne på noget, der gavner klublivet mere.

Hvert år kåredes en vinder for hhv. ungdom og voksne. Herunder er beskrevet det gældende regelsæt for SNAB-pokalen (pr 2008).