Nyheder
De seneste nyheder, indlæg o.l. - fra hele hjemmesiden
Sommeren har budt på mange internationale stævner for både verdenseliten (WOC2024, Ida og Malin Agervig Kristiansson) og ungdoms-eliten (EYOC og JWOC, Axel Örnhagen Jørgensen og Rasmus Edvardsen). Men som Jesper og Malene gav en kort introduktion til inden sommerferien, er der rig mulighed for at løbe o-løb i sommerferien - både indlands og udlands - for "alle os andre" også. De allerførste Snab'ere afsted var jo faktisk mange af vores børn og unge (samt forældre) på dette års sommerlejre, U1 og U2.
Tirsdag d. 15.juli løb den sidste disciplin, Knock-out sprint, til dette års VM, WOC2024 i Skotland, af stablen. Forventningerne var høje til de danske løbere, heriblandt OK Snab's Ida Agervig Kristiansson, på trods af udsigten til krævende og udfordrende baner med verdens bedste orienteringsløbere som modstanderen.
Mandag den 10. juni kl. 19:00-21:30 på Atletikstadion
OK Snab's Malin Agervig Kristiansson bliver nr 5 i den individuelle Sprint til VM i Sprint-orientering, WOC 2024. KÆMPE STORT TILLYKKE - Kun 45 sek efter den svenske guld-vinder Tove Alexandersson løber Malin altså det bedste danske resultat i hus siden Maja Alm's bronze i samme disciplin i 2021.
Og så er det endda ikke uden lidt udfordringer undervejs, hvor Malin taber en del sekunder på vej til post 10. Men det kan I læse om i DOF's artikel nederst. KÆMPE KÆMPE STORT TILLYKKE!
Så fik vi sagt "rigtig god sommer" til hinanden med et festligt fidus-løb "Sankt Hans-løbet" og medbragt mad, kage og sodavand/øl. Vejret var perfekt og Sønderskoven fuld af fiduser - alt fra hvaler og krokodiller til bænke og blomster samt en sten, der måske mest var at finde på kortet (Marie siger hun fandt den i virkeligheden også ;o)) - også et ukendt nord, samt en ny signatur havde fundet vej til dette års Sankt Hans løb. Så ja, der var fiduser for enhver, og så er der jo så dejligt meget at snakke om bagefter ;o). Børn/unge og voksne kæmpede side om side - præmien var den sagnomspundne vandrepokal "heksekosten", så der var jo meget på spil.