Kom og få en spændende introduktion til banelægning - next level. Denne gang nørder vi ikke så meget med Condes og de tekniske finurligheder, men i stedet prøver vi at komme ind i hovedet på den gode banelægger og forstå tankegangen bag den gode bane. Hvad gør en bane god og udfordrende, og hvordan griber man helt konkret opgaven an, når man står med det blanke kort.
Eftermiddagen er for dig, der gerne vil blive en endnu bedre banelægger, men også for dig, der er helt ukendt med banelægning og gerne vil fascineres og forstå.
Tag med på klubtur til forårsklassikeren, Nordjysk 2-dages i weekenden d.14-16. marts 2025
I 2025 løbes Nordjysk-2 dages i Vester Thorup, som mange af jer har i frisk erindring fra DM lang og stafet. Det er simpelthen noget af Danmarks bedste o-løbs terræn! -og så ligger løbet lige på det tidspunkt, hvor foråret er på vej, og vi trænger til at komme ud i skoven igen.
Program
De to etaper af NJ-2 løbes den 15.-16. marts. Dertil plejer arrangørerne at indbyde til en prolog fredag aften, men den er ikke i o service endnu. Der er mulighed for at ankomme til hytten fra fredag klokken 16. Afrejse søndag morgen.
Lørdag den 23. november kl. 18 afholder vi klubfest i vores klublokale.
Festen er for alle foreningens medlemmer, men i år forsøger vi at gøre lidt ekstra ud af det for børn og deres familier. Vi laver lidt sjov og skal have lækre pizza’er, som vi selv laver!
Kate Nielsen og Søren Sønderby står for aftenen. Der skal dog bruges lidt hjælpere til madlavning, opdækning, aktiviteter for børn og oprydning. Vi skal bruge to personer til hver ting - altså i alt otte.
25% rabat på sko & 30% rabat på tøj samt gode priser på pandelamper og Orienteringssko på dagen, se vedhæftede invitation.
LØBEREN står klar med gode råd, vejledning og løbetests, og vi får mulighed for at prøve forskellige løbesko og -tøj.
Mødested: Vejle, Vestergade 17, 7100 Vejle (loberen.dk) kl 17.30
Efter 3 flotte divisionsmatcher i år har vi som bekendt kvalificeret os til finalen - DM Hold - som løbes den 6. oktober i Ganløse Egede i nærheden af Farum. Sidste år blev vi helt sensationelt nummer tre ved finalen, så vi har virkelig noget, vi skal forsvare!
Selvom finaleløbet i år er på Sjælland, så bliver det ikke svært at stille med et ordentligt stort hold,...gør det vel?