OK Snab's Malin Agervig Kristiansson bliver nr 5 i den individuelle Sprint til VM i Sprint-orientering, WOC 2024. KÆMPE STORT TILLYKKE - Kun 45 sek efter den svenske guld-vinder Tove Alexandersson løber Malin altså det bedste danske resultat i hus siden Maja Alm's bronze i samme disciplin i 2021.
Og så er det endda ikke uden lidt udfordringer undervejs, hvor Malin taber en del sekunder på vej til post 10. Men det kan I læse om i DOF's artikel nederst. KÆMPE KÆMPE STORT TILLYKKE!
Det danske landshold er i disse dage i Edinburgh, Skotland, for at vise de danske farver frem til Verdensmesterskaberne i Sprint-orientering, WOC 2024. I går var det således den individuelle sprint, der stod for - de næste dage byder på Knock-out Sprint og Sprint-stafet, så det er da en fantastisk flot start og vi kan kun glæde os til at se hvad de næste dage bringer.
Læs mere om den individuelle sprint på Dof's hjemmeside - eller følg med i hele VM her
OG følg med i de næste dages resultater på IOF's hjemmeside