Problemer med Find vej i Danmark-hjemmeside
Skal du ud og løbe på OK Snab´s baner i Find vej i Danmark-regi, skal banerne printes ud direkte fra OK Snab´s hjemmeside. Det er ved en fejl lagt gamle versioner af banerne op på den nye Find vej i Danmark-hjemmeside - der er baner i Sønderskoven, Nørreskoven, Munkebjerg, Det store vandskel og Vejle Midtby
Du kan finde OK Snab´s Find vej i Danmark-baner her : https://www.ok-snab.dk/find-vej-i-danmark.html
Vinterens mange muligheder
Igår sagde vi "tak for en god sommersæson" - forude ligger vinteren og selvom vi ikke mødes "som vi plejer" til klubtræning om onsdagen, så er der rig mulighed for både o-løbstræning og klubsamvær alligevel.
Invitation til Klubfest i OK Snab
Lørdag den 23. november kl. 18 afholder vi klubfest i vores klublokale.
Festen er for alle foreningens medlemmer, men i år forsøger vi at gøre lidt ekstra ud af det for børn og deres familier. Vi laver lidt sjov og skal have lækre pizza’er, som vi selv laver!
Kate Nielsen og Søren Sønderby står for aftenen. Der skal dog bruges lidt hjælpere til madlavning, opdækning, aktiviteter for børn og oprydning. Vi skal bruge to personer til hver ting - altså i alt otte.
Kursus i basisfærdigheder: Teknisk træning for voksne orienteringsløbere
Dansk Orienterings-Forbund, DOF, inviterer voksne til 1-dags kursus med fokus på orienteringsteknisk læring og udvikling:
Vil du gerne blive bedre til at orientere og udvikle dig teknisk og sportsligt? Så har du nu muligheden. Måske er du relativt ny i orienteringssporten og vil gerne lære mere. Du kan også være mere erfaren, men lidt rusten i teknikken og med et ønske om at træne nogle af sportens tekniske basisfærdigheder.