Mange glade snab'ere var i aftes samlet til sæsonafslutning i OK SNAB. For børn/unge var der stafet, leg og sprint på stadionkortet, og de voksne løb ud på let afkortede baner, for at nå det inden mørkefald. Traditionen tro var der pizza til fællesspisningen - og samtidig kunne vi også få hædret klubmestrene efter OK Snabs klubmesterskab i Gyttegård. Endnu en gang stort tillykke til jer alle. 

km2024Tak for en forrygende sæson. Mange er i sving for at en hel sæson med klubtræninger kan lykkedes - kokke, banelæggere, postindsamlere, korttegnere, ansøgning om skovtilladelse, koordinering af det hele, ungdomstrænere osv osv.....dejligt at så mange deltager i OK Snab's klubtræninger. Vi håber alle vil tage godt imod vinterens tilbud - for så skal vi nok rende på hinanden i ny og næ. 

Hele vinteren er der faktisk ret mange tilbud om træningsløb og andre arrangementer - dem kan du læse om her  og i Lars's nyhedsbrev til ungdomsløbere her.

I første omgang ses vi efter efterårsferien med pandelamperne ladet op