Nyt om klubben
Nyheder og informationer fra bestyrelsen, samt beretninger fra løb
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
Thomas var glad og veltilpas efter dagens flotte løb i Lunge Bjerge. "Det var en god skov. Det passer mig fint, når skoven er kuperet og ret åben. Og det lykkedes mig at være fokuseret hele vejen. Faktisk har jeg klaret alle 20 poster stort set uden problemer. Jeg tog det bid for bid..." Det var en god taktik; ingen af konkurrenterne i H14 kunne hamle op med Thomas' tid i dag.
Thomas fortæller, at han har trænet godt hele vinteren og har glædet sig til at tage til løb igen. Det er uden tvivl de bedste forudsætninger for både at kunne og at turde løbe stærkt. Og efter at have kigget stræktider (på løbets hjemmeside) kan der konstateres, at Thomas er hurtigst fra start til mål.
Godt gået, Thomas, og tillykke med årets første sejr og de 100 kredspokal-points!
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
TVO havde den 15.3. en intens og inspirerende træningsaften med 2 meget kompetente gæstetrænere: Juniorlandsholdstræner Emil Thorsen og Eliteløber Søren Schwartz.
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
Vi håber, at du har tid og lyst til at hjælpe med. Tag gerne hele din familie med og lad dem, som ikke skal hjælpe, løbe en tur i skoven, så der sker noget der ude, hvor vores gæster skal finde poster.
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
Ved Kommunens fest for Vejles idrætstalenter mandag den 12.3. blev Snabs Danmarksmestre i 2011, Morten Örnhagen Jørgensen, Magnus Dewett og Ulrika Örnhagen Jørgensen, hædret med kommunens idrætspris.
Under festen uddeltes en række andre priser. Formand for Eliterådet i Vejle, Per Olesen, uddelte således talentudviklingsprisen for 2011 til Team Vejle Orientering, talentsamarbejdet mellem OK Snab og OK Gorm
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
I weekenden afvikledes Nordjysk 2-dages i henholdsvis Tolne og Tversted. Og ih, hvor var det dejligt igen at høre startklokkens biip, mærke duften af mudder og skov - og at få årets første små rifter af grangrene på underarmerne. SNAB var flot repræsenteret med i alt 33 ud af 1646 startende. Bare det at vi er så mange på stævnepladsen og i skoven, gør det til et festligt og sjovt arrangement. Og det er heldigt at vi har klubdragterne, så vi kan kende og finde hinanden i et mylder af telte og løbere.