Aktuelle meddelelser fra trænerne
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Onsdagens træning har gode chancer for at blive et af årets højdepunkter. Munkebjerg Øst løber vi meget sjældent i - og det er flere år siden sidst. Kortet er derfor blevet revideret med henblik på træningen. Og Lars Pagh har lavet gode baner og sørget for kort i 1:7500 til de voksne.
Mål: Andkær Vigs shelterplads, afmærkning med en skærm fra Vigen Skovvej lige øst for "Torn Trines Hus".
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Tusind tak til alle, der deltog i Sommerafslutningen med Sct.Hans løb i Søndermarksskoven. Og også en stort tak til Lone og co for at stå for løbet, samt Dorthe og kagebagerne, for at stå for lidt lækkert til den efterfølgende hygge. Hvis du har brug for at tørtræne inden næste fidusløb, så kommer her alle fiduserne, kort osv - og ikke mindst den samlede resultatliste.
Revideret resultatliste: SctHans_result.pdf
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
På onsdag er der træning i Nørreskoven
Mødested: Klubhuset, Vejle Atletikstadion
Mødetid: som sædvanlig kl 17.15 for ungdom og kl 17.30 for voksne.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
På onsdag afvikles OK Snabs klubmesterskab i Sprint 2023. Se mere info her.
Løbet sker i Kolding og det er Kolding Orienteringsklub, der har lavet banerne. Derfor skulle man gerne have tilmeldt sig senest søndag d. 28.maj. Har du ikke nået at tilmelde dig, men gerne vil løbe alligevel, så vil der være ekstra kort i begrænset oplag og til en pris på 20kr.
Mødested, parkering osv - se ovenstående link.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Efter en weekend hvor enkelte har løbet Tiomila langt, langt oppe i Sverige og andre har løbet Wild West med løbstider over 6 timer, skal vi nu til fuldstændig at skifte disciplin. De næste 2 onsdage løber vi SPRINT i bynært og ret flat terræn, med målestok 1:4000.
På onsdag d. 24.maj er der både en opvarmningsbane (evt "nedvarmningsbane") på Grundet-kortet, se vedhæftede instruktion: Instruktion sprint på Grundet og Nørremarken.pdf OG den egentlige bane på Nørremarken-kortet.