Det er dejligt, at vi må træne sammen igen! Vi har vintertræning for ungdom onsdage fra d. 3. marts til d. 24. marts kl. 17.15 - 18.30 (Mini-o dog kun til kl. 18.15). Der er følgende hold:
Mini-o, op til ca. 7 år. Vi er omkring stadion og gi’r den gas med lege, stafetter, orienteringsøvelser mm. Der må være en forælder med hvert barn.
O-Fræs, ca. 7-12 år. Vi er på og omkring stadion og nogle gange med rigtige o-baner. Der bliver trænet både teknik og løb. Her er det uden mor og far.
O-Puls, fra ca. 13-? år. Vi løber typisk 5-7 km, trail, o-løb, interval mm. Mest løb men også lidt teknik.
Der bliver desværre ingen O-styrke indendørs i år.
Vi mødes foran klubhuset (atletikstadion) kl. 17.15 og går direkte i grupperne.
Mini-o holder sig til højre for hovedindgangen, længst ovre mod den sorte skurvogn.
O-Fræs holder sig til højre for hovedindgangen ved bord/bænk. O-puls holder sig til venstre for hovedindgangen (den side med statuen).
Der vil være mindst én træner til hvert hold, og vi skal nok holde styr på, at der ikke er mere end 25 på hvert hold, og ellers bliver de delt op. Vi skal være ude hele tiden, så medbring tøj til dette. Det er næsten lyst frem til kl. 18.30, men medbring gerne en pandelampe, hvis du har en. Og selvfølgelig kompas.
Derudover er det selvfølgelig vigtigt at vi husker de generelle retningslinier, som at holde afstand, og kun møde op, hvis man føler sig helt frisk. Omklædningsrum må ikke benyttes til omklædning og bad, men man må gå på toilet.
Mange o-hilsner, Ungdomstrænerne