Orienterings-oplevelser
Beretninger om vores egne løb og om løb, Snab'ere har deltaget i.
Vi har en fast skribent til de fleste løb, men du er velkommen til at bidrage.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
Hermed en lille reportage fra forårets første DM'er. De blev afviklet på Sjælland i weekenden, og os der var med kan nu, med trætte ben, se tilbage på et par indholdsrige dage. De flotteste SNAB-resultater blev løbet hjem af Morten Ö J, som kunne modtage guldmedaljen i H12, og Magnus, som sølvvinder i H20, på den ultra-lange distance. I sprinten fik Morten sølv. Vores hurtige drenge imponerede - stort tillykke!
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
Thomas var glad og veltilpas efter dagens flotte løb i Lunge Bjerge. "Det var en god skov. Det passer mig fint, når skoven er kuperet og ret åben. Og det lykkedes mig at være fokuseret hele vejen. Faktisk har jeg klaret alle 20 poster stort set uden problemer. Jeg tog det bid for bid..." Det var en god taktik; ingen af konkurrenterne i H14 kunne hamle op med Thomas' tid i dag.
Thomas fortæller, at han har trænet godt hele vinteren og har glædet sig til at tage til løb igen. Det er uden tvivl de bedste forudsætninger for både at kunne og at turde løbe stærkt. Og efter at have kigget stræktider (på løbets hjemmeside) kan der konstateres, at Thomas er hurtigst fra start til mål.
Godt gået, Thomas, og tillykke med årets første sejr og de 100 kredspokal-points!
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
TVO havde den 15.3. en intens og inspirerende træningsaften med 2 meget kompetente gæstetrænere: Juniorlandsholdstræner Emil Thorsen og Eliteløber Søren Schwartz.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
I weekenden afvikledes Nordjysk 2-dages i henholdsvis Tolne og Tversted. Og ih, hvor var det dejligt igen at høre startklokkens biip, mærke duften af mudder og skov - og at få årets første små rifter af grangrene på underarmerne. SNAB var flot repræsenteret med i alt 33 ud af 1646 startende. Bare det at vi er så mange på stævnepladsen og i skoven, gør det til et festligt og sjovt arrangement. Og det er heldigt at vi har klubdragterne, så vi kan kende og finde hinanden i et mylder af telte og løbere.
- Detaljer
- Skrevet af: Peter Leineweber
Som sædvanlig (!) har Snab'erne klaret sig godt i dette års VinterCup med 4 klassevindere. Jeg vil specielt fremhæve Amanda Isaksen og Felix Isaksen, der begge var suværene i deres klasser.
En ikke-vinder fortjener også "særlig omtale". Morten Ø. Jørgensen (10 år) løb for første gang mod de gamle (dvs. alle over 18 år) i Maxi 2 og fik en samlet 2. plads. Pas på Flemming!
Her er de samlede og endelige resultater.
/Peter Leineweber