Nyt om klubben
Nyheder og informationer fra bestyrelsen, samt beretninger fra løb
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
OK Snab's Malin Agervig Kristiansson bliver nr 5 i den individuelle Sprint til VM i Sprint-orientering, WOC 2024. KÆMPE STORT TILLYKKE - Kun 45 sek efter den svenske guld-vinder Tove Alexandersson løber Malin altså det bedste danske resultat i hus siden Maja Alm's bronze i samme disciplin i 2021.
Og så er det endda ikke uden lidt udfordringer undervejs, hvor Malin taber en del sekunder på vej til post 10. Men det kan I læse om i DOF's artikel nederst. KÆMPE KÆMPE STORT TILLYKKE!
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Så fik vi sagt "rigtig god sommer" til hinanden med et festligt fidus-løb "Sankt Hans-løbet" og medbragt mad, kage og sodavand/øl. Vejret var perfekt og Sønderskoven fuld af fiduser - alt fra hvaler og krokodiller til bænke og blomster samt en sten, der måske mest var at finde på kortet (Marie siger hun fandt den i virkeligheden også ;o)) - også et ukendt nord, samt en ny signatur havde fundet vej til dette års Sankt Hans løb. Så ja, der var fiduser for enhver, og så er der jo så dejligt meget at snakke om bagefter ;o). Børn/unge og voksne kæmpede side om side - præmien var den sagnomspundne vandrepokal "heksekosten", så der var jo meget på spil.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Vejrmæssigt ramte årets anden divisionsmatch den absolut bedste dag i weekenden - og resultatmæssigt ramte alle jer Snab'ere vist også en af de bedre dage. OK Snab vandt i hvert fald en overbevisende sejr i Sønderheden, hvor OK Esbjerg var vært for den anden ud af tre divisionsmatcher i 1.division i Sydkredsen.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Efter hårde testløbsdage i den forgangne weekend, er det nu offentliggjort, hvem der skal repræsentere Danmark til JWOC (junior-verdensmesterskaberne) og EYOC (ungdoms-verdensmesterskaberne).
Og det er dejligt at kunne ønske Axel Örnhagen Jørgensen og Rasmus Edvardsen stort tillykke med udtagelsen til hhv JWOC og EYOC.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
39 børn/unge fra Sydkredsen deltog i den første udgave af Ungdomsstafetten – Syd, og næsten 30 forældre var med som hjælpere/postudsættere/skygger mm. Det gav en helt særlig stemning at det kun var børn/unge der løb med og mod børn/unge. Der blev løbet, heppet og hujet og alle gav den max gas i skoven.