Generalforsamling, klubhus, divisionsmatch, DM, påsketur, KUM, Vejlestafet .....
Efter en lidt lang pause med nyt fra formanden og start på et nyt år, er det tid til at se lidt på hvad
det nye år bringer. Første februar er der generalforsamling og da vi de sidste år har haft problemer
med at samle opbakning til en model med generalforsamling lørdag eftermiddag og efterfølgende
klubfest, er vi gået tilbage til tirsdag, hvormed vi håber at mange vil benytte lejlighed til at høre
hvad der sker i klubben og give deres besyv med. Vi kommer formentlig til at snakke klubhus, hvor
vi nu skal finde den endelig samarbejdsmodel med VIF, hvilket måske kunne dække mere end
fælles lokaler, men her er det vigtigt, at vi kender jeres holdning. F.eks. er der ikke kommunal
rengøring af samlingslokalet og køkkenet, så her skal vi selv have etableret en ordning med mindre
vi betaler os fra det. Det sidste ser bestyrelsen dog ikke som en realistisk løsning, da økonomien i
forvejen er stram. Økonomien kommer vi nok også til at diskutere for vores store succes på
ungdomssiden trækker godt i klubkassen og da DOF og Vejle Kommune har bebudet nye afgifter
allerede fra i år, som let kan koste os op mod 15.000 kr., så vil det kræve besparelser, højere
kontingent eller nye indtægter.
Snab er igen tilbage i første division og det betyder bl.a. vi skal dyste mod Gorm, som var meget
stærke sidste år og vandt divisionen. Vi skal desuden møde Odense og HTF. Første match er den 4.
april i Brændeskoven ved Svendborg og den anden match er 4. september i Trelde, så sæt gerne
allerede nu et kryds i kalenderen.
Foråret byder også på DM i Sprint og Ultra lang i det midt jyske i weekenden 9-10. april og den
efterfølgende weekend er der DM nat på Sjælland.
Påsken ligger sent i år, så forhåbentlig er det rigtig dejlig forår, når vi skal løbe i skovene omkring
Viborg. Husk der er åben for tilmelding til klubturen på hjemmesiden.
Med arrangementer så får vi travl først i maj, hvor vi den 8. maj skal lave Vejle Stafet med Peter og
Kate som stævneledere. Weekenden efter den 14. maj skal vi lave det individuelle løb til KUM i
Frederikshåb, som Kolding har været så venlige at stille til rådighed. Kaj Isaksen skal her prøve
kræfter med jobbet som stævneleder og Flemming Jørgensen laver banerne. KUM laver vi i
samarbejde med Gorm, som står for stafetten om søndagen.