20 medlemmer inkl. bestyrelsen deltog i generalforsamlingen.
Formanden bød velkommen.
Dagsorden.
1. Valg af dirigent.
Jakob I. Pedersen blev valgt til dirigent efter forslag fra bestyrelsen.
Jakob konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
2. Beretning – den udsendte beretning blev drøftet:
Formandens beretning.
Henrik fortalte om Snabs nye breddestrategi, hvor en af bestyrelsens udfordringer er at tilgodese alle medlemmer: det er svært at tilbyde træning, der giver passende udfordring til alle. Emnet gav anledning til en drøftelse af vores onsdagstræning, hvor det blev fremhævet, at onsdagstræningen i Nørreskoven også har et socialt formål, at der er andre løb, der udfordrer de erfarne Snab-ere, og at træningsudvalgets bevidste valg af skove er et godt kompromis.
En anden udfordring er, at vores vintertræning er begrænset.
Henrik fortalte videre, at bestyrelsen primært ønsker at holde fast i det, vi gør i dag, inkl. bevidsthed om betydningen af at holde gang i ”fødekæden”, som fundament for fortsat at have en god og aktiv klub.
I 2020 har Snab og Gorm fået tildelt Påskeløbet. Desuden arbejdes i samarbejde med DOF, Sport Event Denmark og Trekantomraadet på en ansøgning om at holde VM-Sprint i 2020 i Vejle-Kolding-Fredericia.
Henrik fortalte desuden, at Snab arbejder på at skifte tidtagningsudstyr til Sportident.
Arrangementsudvalget.
40 Snab-ere deltog i klubturen til Påskeløbet på Mols. Der har været stor tilslutning til fællesspisning efter træning i klubhuset, ligesom årets klubfest var en succes med 37 deltagere. Line har valgt at stoppe. Heldigvis har Bettina sagt ja til bestyrelsens opfordring til at træde ind i bestyrelsen foreløbigt for det næste år.
Kommunikationsudvalget.
Udvalget har været ubesat i år, og opgaverne har været uddelegeret. Det har fungeret rimeligt, men der er mulighed for at stille op til udvalget, hvis nogen har interesse for området.
Ungdomsudvalget.
Ungdomstrænerne vil rigtig gerne have flere af de nye børn med ud til løb i andre skove.
Input fra deltagerne:
- For nye løbere kan det være svært at finde ud af, hvilke tilbud der henvender sig til dem. Derfor er det en god ide at henvende sig direkte til den enkelte om at komme med.
- Kan nogen have transportproblemer?
- Det er vigtigt, at der er fokus på det sociale i ungdomstræningen, så ungdomsløberne oplever fællesskabet og efterspørger at komme ud til løb og være sammen med klubkammeraterne.
Det er vigtigt, at vi i bestyrelsen er skarpe på kommunikationen.
Vi skal uddele sorte og grønne affaldsposer 23. februar. Der skal uddeles grønne poser i efteråret, fremover skal der kun uddeles grønne poser 1 gang årligt.
- Orienteringsteori til forældrene blev efterspurgt, så de oplever sig bedre rustede til at hjælpe i ungdomstræningen og på U-kurser. Opbakning til, at man generelt ikke skygger egne børn.
- Information på hjemmesiden til selvstudie i orienteringsløb blev efterspurgt.
Træningsudvalget.
Flemming fremhævede bl.a. de 19 banelæggere og de mere end 50 postindsamlere, der har sikret gennemførelsen af onsdagstræningen, og den store opbakning hvor 58 løbere i gennemsnit har noteret sig på listerne på de godt 20 træningsaftener. Vi har i 2015 desuden haft fornøjelsen af to helt nye terræner: Skrædderbakken og Højen Vest.
Talent-Elite.
Snab har pt. 8 engagerede ungdomsløbere med i Team Vejle Orientering, og også i 2016 er der nye ungdomsløbere, der har niveau og interesse for at være med i denne talentudvikling, der støttes af Elite Vejle. Vi har 5 løbere med i TC Syd, der er niveauet højere og er fælles for Region Syd.
Magnus Dewett er udtaget til seniorlandsholdet. Magnus bor nu i Århus, hvor han ud over at studere deltager i Elitecenter Orienterings daglige træning.
Kort.
Poul fortalte, at det lokale statsskovdistrikt kommer til at hedde Trekantens skovdistrikt.
Også samarbejdet med skovejerne i de private skove (vi har tegnet kort over) fungerer rigtig godt.
Poul nævnte desuden DOFs skolesatsning, og at kortudvalget fortsat har ideer til nye korttegningsprojekter. Alle der har interesse for korttegning opfordres til at kontakte Poul mhp. optagelse på udvalgets mailliste.
Beretningen blev godkendt med applaus.
3. Regnskabsaflæggelse.
Jens fremlagde regnskabet og besvarede spørgsmål.
Regnskabet blev godkendt med applaus.
4. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent.
Der var ikke indkommet forslag.
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, dette blev vedtaget.
5. Valg af bestyrelse.
Formand: Henrik havde valgt at stoppe efter 14 år som formand. Flemming blev foreslået af bestyrelsen og valgt.
f. Kortudvalg: Poul genvalgt.
g. Træningsudvalg: Flemming genopstillede ikke pga. valg til formand. Jesper Fenger-Grøn blev forslået af bestyrelsen og valgt.
h. Ungdomsudvalg: Lone genvalgt.
6. Valg af revisor.
Frede Jørgensen genvalgt.
7. Eventuelt.
Klubbens stævneansvarlige og -baneansvarlige, løbstilmelder, materialeansvarlige og klubtøjsansvarlige, samt afgået bestyrelsesmedlem fik vin og tak for indsatsen.
Årets voksne danmarksmester fik vin.
Flemming takkede Henrik for hans mangeårige indsats som formand i OK Snab og Lone overrakte gave.
Generalforsamlingen blev afsluttet med et trefoldigt leve for klubben.
Henrik takkede dirigenten.
Referent: Helle Schou.