Deltagere: Helle, Flemming, Lone, Line, Poul, Jens, Henrik (brød).

 

1. Thorkild Bo (VIF) gav information om indtjeningsmulighed via internethandel.
Jens, Henrik og gerne flere undersøger nærmere inden beslutning. Vi tager det op på næste møde.

2. Godkendelse af referat fra sidst.
Referatet godkendt uden rettelser. Vi fortsætter med proceduren, hvor bestyrelsesmedlemmerne giver referenten besked, hvis de har kommentarer til referatet, kommentarer drøftes på det efterfølgende møde. Efter en indsigelsesfrist på godt 1 uge lægges referatet på hjemmesiden.

Der var bemærkninger og spørgsmål til klubbens nye facebookside.
Formålet med facebooksiden er at udnytte dette medies muligheder for synliggørelse af OK Snabs aktiviteter og medlemmer, herunder at synliggøre vores Elite Vejle-støttede talenter i forbindelse med Elite Vejles facebookindsats. Elite Vejle er meget interesseret i nyt fra talenterne, de opfordres derfor til at komme med bidrag, men ingen er forpligtede til at bidrage/ skrive på siden.  Alle interesserede Snab-ere kan blive redaktør og vil dermed kunne skrive i højre spalte (som sig selv eller på vegne af klubben).
Der er link til facebooksiden fra klubbens hjemmeside, man kan følge dette link og læse indlæggene uden at have en facebookprofil. Indlæg på Snabs facebookside lægges også på hjemmesiden, hvis der ikke er andre, der skriver til hjemmesiden om det samme.

Næste bestyrelsesmøde er mandag 15.6.

3. Generalforsamling.
a. Referatet godkendt.

b. Hvordan håndterer vi kommunikation? Helle vil godt varetage nogle kommunikationsopgaver et stykke tid og på et lavere ambitionsniveau, men det er vigtigt at være opmærksom på mulige kandidater.
Vi prøver at uddelegere opgaven med at skrive til hjemmesiden efter løb og arrangementer til de medlemmer, der ofte deltager. Når det er aftalt i god tid, er det forhåbentligt lettere. Det er frit, hvad man skriver, der er ingen betingelser. Helle laver en liste og rundsender, man kan bytte indbyrdes.

4. Stævner.
a. DM. Bestyrelsen prioriterer, at belønning af hjælpere bliver i form af tilskud til klubfesten, så den bliver økonomisk attraktiv, frem for at DM får en stor udgift på f.eks. t-shirts til hjælperne. Vestene fra 2014 kan genbruges og evt suppleres, så hjælperne er synlige.

b. Vejlestafet. Henrik finder afløser for banelægger (fra medio maj) og banekontrol (på dagen).

c. 2016 byder vi ind på Vejlestafet og et B-løb.

5. Udvalgsrunde, der kræver beslutning.
Træningsudvalget køber en lille printer.
Henrik annoncerer forårsrengøringen 18.4.
Klubmesterskab og klubfest: foreløbig dato er lørdag 21.11.
Pokaler fra 2. dagmesterskab + nat- uddeles til sæsonstart: Lone til ungdom, Flemming eller Henrik til voksne.
Ungdomsudvalget mangler info om TVO. Helle opdaterer talent-forventningsfolderen og leverer en stak eksemplarer, lægger opdaterede optagelseskriterier på TVO-hjemmesiden + leverer nogle i printet version samt sender referat fra sidste styregruppemøde til Lone.
Lone forespørger til MTBO. Vi skal drøfte dette på et tidspunkt bl.a. i relation til vores breddestrategi. Vi skal også drøfte evt. tilskud til startafgifter til MTBO-ungdomsryttere.

6. Vision 2020. Udsat.

7. Udskiftning af tidtagningsudstyr i Sydkredsens trailer.
I forbindelse med behov for udskiftning, er der rejst et ønske om skift til Sportident. Hvad er vores holdning?
Sportident vurderes at være mere sportsligt korrekt i forhold til konkurrencer, og at være nemmere for arrangørerne at bruge ved konkurrencer. Hvis der er nok tidtagningsudstyr i traileren til stævneafholdelse, er klubben mere uafhængig af, hvad der er i traileren, og kan fortsætte med at bruge Emit til klubtræning. Dog kan det måske gøre nye mere usikre på at komme ud til løb. Der vil være en udfordring omkring brikker. Det er vigtigt, at der er en langsigtet plan.
Sportidentbrikker fås med forskellig hurtighed og hukommelsesstørrelse -og priser.
Henning giver Henrik info i forhold til betydning for radioposterne.

8. Skolekort. Udsat.

9. Naturens Dag. Vi deltager ikke, da det falder sammen med DM-lang i Ålum.

10. Evt.
Sponsorarbejde. Det er OK at få Løberens logo på vores hjemmeside, hvis det kan gøres efter Hennings retningslinjer og anbringes, så det er pænt.

Klublokaler.
Der er ønske om at få bedre lys i Snablokalet: bedre pærer og fleksibel højde, så lamperne kan sænkes ned over bordet. Flemming er tovholder.
Vi skal huske at rydde op og sætte det, vi ikke bruger hver gang, i depotet.
Jens ophænger de indrammede nye o-kort i klublokalet, vi skal også have Munkebjerg printet og op.
I Snablokalet står gamle o-kort. Vi skal have udvalgt, hvilke vi vil hænge op og hvordan (Jens, Flemming, Helle – flere?). Vi har også nye skolekort i A4, der kan printes og hænges op.
Der er planer om, at Snab, VIF og museet hver kan finde et billede til ophængning i trappeopgangen.