Generalforsamling i orienteringsklubben Snab den 4. februar 2015.
Formanden bød velkommen.
1. Valg af dirigent.
Jakob Pedersen blev valgt. Jakob takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt til rettidigt.
2. Beretningen.
Formanden
Vision 2020: DOF ønsker at 40 % af medlemmerne skal være under 25 år, hvilket vi allerede har i Snab, så vi har ikke generationsskifte udfordringer i samme grad.
Der er brugt mange ressourcer på Ungdomspolitik/elitepolitik. Næste fokuspunkt bliver bredden.
Kortudvalget:
Der blev stillet spørgsmål til betaling til skovejere i Munkebjerg. En enkelt skovejer ønskede betaling, men frafaldt dog ønsket, da beløbet var minimalt.
Spørgsmål fra Erik: Har vi takket skovejerne for lån af skoven? Ja og skovejerne har givet udtryk for at vi har afleveret skoven pæn og ordentlig.
Der er tilbagemeldinger fra landstræneren og landsholdsløberne om at kortet i Munkebjerg var meget tilfredsstillende.
Hvordan vedligeholdes kortet i Munkebjerg når det nu ikke er tegnet i Ocad? Det regner bestyrelsen ikke med bliver et problem. Klubben kan evt. hyre Sten Frandsen eller alternativ få kortet konverteret.
Der arbejdes på Skrædderbakken, og vi forventer at tage området i brug i foråret. Et område er blevet solgt, så der skal tages kontakt til den nye ejer.
Ulvedal er færdig og kan benyttes.
Henning og Morten har afholdt et kursus om korttegning i efteråret med god tilslutning.
Vi har valgt ikke længere at sælge kort, men kun kortfiler.
Vi samarbejder med Gorm om at tegne et nyt område – Hastrup, nord for Thyregod.
Der gives udtryk for et ønske om flere sprintkort, hvilket der er fokus på i kortudvalget.
Kommunikationsudvalget:
Elite Vejle ønsker at Snab kommer på facebook, hvilket bestyrelsen har besluttet at vi skal. Helle ønsker meget gerne input til hvordan vi kan bruge siden og gøre den spændende.
Helle har ønsket at trække sig fra kommunikationsudvalget.
Ungdomsudvalget:
Lone gav udtryk for at det er meget svært at få de helt unge/små børn med ud at løbe i andre skove, så målsætningen om at få dem med i andre skove nedjusteres.
Er der ønske om at arrangere en udlandstur til eventuelt vores venskabsklub i Borås?
Der var positive tilbagemeldinger til udlandsture og klubture generelt i DK og udlandet.
Vision 2020: DOF arbejder hele tiden på at rekruttere nye medlemmer.
Find-vej-dagen+: mange nye projekter, hvor du kan løbe orienteringsløb ved hjælp af andre hjælpemidler end kort og kompas.
Talent- og eliteudvalg:
Helle informerede om økonomien/ressourcerne i forbindelse med TVO.
Træningsudvalget:
Flemming informerede om onsdagstræningen: Der har i gennemsnit været 58 løbere om onsdagen, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år.
Vi har afholdt Vejle Cup og træning i samarbejde med Gorm.
Arrangementsudvalget:
Der er meget stor tilslutning til fællesspisningen. I år vil vi forsøge med 2 familier hver onsdag, så der er nok mad til alle. Bestyrelsen har fået en kok til at beregne opskrifter til ”storkøkken”, så vores ”kokke” har noget at holde sig til.
Beretningen blev godkendt med klapsalver.
3. Regnskabet:
Jens gennemgik regnskabet. Vi har i år haft et underskud. Vi har bl.a. betalt VIF et beløb for vedligeholdelse af klublokalet, nyindkøb til køkken og klublokalet.
Der blev stillet spørgsmål til overskuddets størrelse fra DM? Hvordan kunne vi have gjort overskuddet større?
Vi kunne overveje sponsorer eventuelt på vores kort?
Vi arrangerer Vejle Stafet i lånte skove, hvordan betaler vi for det? Vi betaler i henhold til DOF’s stand for lån af kortfiler.
Vi skal hvert år betale VIF for nogle fællesudgifter i forbindelse med klublokalet.
Regnskabet blev godkendt med klapsalver.
4. Indkomne forslag:
Udvidelse af bestyrelsen med et ekstra udvalg – talent og eliteudvalget. Forslaget blev godkendt.
Fastsættelse af kontingent: Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget.
5. Valg til bestyrelsen:
Henrik Jensen genvalgt som formand
Jens Liengaard genvalgt som kasserer
Line Bøckhaus genvalgt til Arrangementsudvalget.
Helle Schou ønsker ikke genvalg til Kommunikationsudvalget. Der var ingen der påtog sig denne opgave, så denne post er ledig.
Til Elite- og talentudvalget blev Helle Schou valgt
6. Valg af revisor.
Frede Jørgensen genvalgt som revisor
7. Eventuelt:
Formanden delte vingaver ud til medlemmer, som har gjort en ekstra indsats for klubben.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Generalforsamlingen blev afsluttet med et trefoldigt leve for Snab.
Referent: Lene Laier