Velkomst ved Formand Flemming Jørgensen. Der er afbud fra 2 medlemmer fra bestyrelsen i aften: Jesper Fenger-Grøn (træningsudvalgsformand) og Dorthe Rosenvinge (Arrangementsudvalg)

1. Valg af dirigent.
Bestyrelsen foreslår Jakob Ingeman Pedersen, og han vælges af generalforsamlingen. Jakob konstaterer at generalforsamlingen er rettidig indkaldt og dermed lovlig jvf vedtægterne.

2. Beretning
Den samlede beretning var sendt ud til alle medlemmer i forvejen. Den blev fremlagt – mundtligt men ikke ordret – af de forskellige udvalgsformænd M/K, og der var mulighed for spørgsmål og kommentarer efter hvert udvalg. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.
Herunder fremhæves enkelte hovedtræk, og de fremkomne spørgsmål/kommentarer

Formand v. Flemming Jørgensen.
Det er faktisk OK Snab’s Generalforsamling nr 70, idet klubben blev grundlagt d.18.maj 1954. Klubbens runde dag falder næsten sammen med en rund dag for Vejle Atletikstadion, som holder 100 års jubilæum i år.

Medlemstallet er på samme niveau som sidste år, og ligger derfor på et stabilt antal. På aktivitetssiden er der fremgang. Vi skrev klubhistorie flere gange ved at vinde bronze til DM Hold, som jo er finalen på divisionsmatcherne. Jeppe Edvardsen, Magnus Dewett og Linus Agervig Kristiansson tog guldet til DM stafet, hvilket også er første gang i klubbens historie. Morten Örnhagen Jørgensen og Ida Agervig Kristiansson leverede de bedste danske resultater internationalt, ved hhv en 5.plads til VM langdistance i MTBO og 6.plads ved World Cup i Tjekkiet. OK Snab’s eliteløbere har også vist sig flot frem nationalt, og OK Snab blev den mest vindende klub i eliteklasserne i 2023. På ungdomssiden er der også leveret mange flotte resultater, med mange flotte podiepladser.

I Efteråret 2023 ændrede DOF i elitestrategien, hvilket betyder at der er øget egenbetaling for eliteløberne for at kunne deltage på højeste niveau. Det lader dog ikke til at slå dem ud, og det er vi glade for.

OK Snab afholdt DM Lang i 2023. Det var et rigtig flot stævne, der fik meget ros. Stor tak til stævnelederne og de mange frivillige. Kortet bruges igen til Påskeløbene 2024.  
Klubbens økonomi er stadig sund, omend vi har taget af reserven i år. Vi har bevidst valgt at bruge penge på fællesskabsfremmende aktiviteter. Den store aktivitet på elitesiden og færre indtægter end forventet, bidrager også til det samlede resultat.

I Bestyrelsen har vi brugt meget tid på at arbejde med en ny strategi. Vi valgte at starte helt forfra, og selvom den nye strategi læner sig meget op af den gamle, har vi fået strategien godt ind under huden, så processen har været rigtig god.

Sidst med ikke mindst skal lyde en stor tak til alle medlemmer, der er med til at drive klubben i det daglige: korttegning, trænere, rekruttering, banelægning, madlavning, sponsor, hjemmeside, materiel, beregning, stævneledelse, løbstilmelding, kortprint, Find-vej baner, og meget mere – samt at bakke op om klubbens aktiviteter gennem deltagelse.

Kommentarer:

  • Kunne det være en overvejelse, at tjene penge ved at være arrangør af almindelig løb? Svar: Bestyrelsen mener at vi helst vil bruge kræfterne på at arrangerer o-løb, da det vigtigt for sporten at der er gode stævner rundt om i landet. Klubben regner med at tjene penge på Påskeløbet, så selvom det er svært, er det ikke umuligt at tjene penge på o-løbsstævner.
  • Hvis kontingentet hæves, ryger det så direkte i OK Snab’s kasse? Svar: Ja, det er rigtigt at hvad der lægges oven i det nuværende sats, ender direkte i Snab’s kasse.
  • Grund Skov – kan vi bruge det til træning? Svar: Det er ikke endeligt aftalt med Horsens OK, men vi har lovet dem, at de frit kan bruge kortet fremadrettet.

Kommunikation v. Louise Gjørup:
Indledningsvist – og helt udenfor den rundsendte beretning – annonceres at OK Snab’s hjemmeside nu er flyttet over på en ny version. Det er takket være Henning Schou’s kæmpe indsats at operationen nu er lykkedes – kæmpe stort tak for det. Hjemmesiden er grundlæggende opbygget på samme vis, men der er nu lavet en kalender, hvor alle klubbens aktiviteter fremgår, og den håber og tror vi, bliver et rigtig godt værktøj for os alle. Derudover er der sket mange andre ændringer for at tilpasse hjemmeside det nye format, så brugervenligheden er i top.

Fra den skrevne beretning fremhæves at vi har haft en fotograf fra DOF ude til en helt almindelig klubtræning, og tage en masse billeder, der kan bruges til promovering af klubben og sporten. Der har igen i 2023 været sendt en del pressemeddelelser til Vejle Amts folkeblad. En enkelt lykkedes jeg med at få i avisen, og det var en skrivelse om DM Lang i Rosenvold.

På de sociale medier, Facebook og instagram, har OK Snab også stadig profiler, og hvor der hele tiden kommer lidt flere medlemmer/følgere. Tak til Jeppe Edvardsen, Eva Örnhagen Jørgensen, Olivia Pagh og Rasmus Edvardsen, for at vedligeholde Instagram-profilen.
Til sidst en tak til alle, for at bidrage med beretninger om stort og småt.

Kommentarer:

  • Fungerer kalenderen på samme vis som OK Horsens? Svar: Ja, det er netop en kalender i et tilsvarende format og anvendelse
  • Kommer der en pressemeddelse om Påskeløb i Vejle Amts Folkeblad? Svar: Ja, det er ved at blive skrevet en tekst, så den håber vi, at vi kan få i avisen.

Træningsudvalg v. Louise Gjørup (som substitut for formand Jesper Fenger-Grøn)
Træningsudvalget består af Lola Eskildsen, Bo Jepsen, Kent Carøe, Henning Schou og Louise Gjørup – foruden Jesper Fenger-Grøn.
I 2023 blev der afviklet en masse træningsløb, heraf 21 klubtræninger, 3 vintertræningsløb, 3 natløb og også print-selv-juleløb, samt en voksentræningsdag i maj. Herudover blev også de 3 klubmesterskaber, Nat-, Sprint-, og Lang-, afholdt med flot delatgelse.  Til klubtræningerne stod Henning Schou for mellemsvær/svær-instruktion, hvilket var rigtig godt besøgt.

Der blev også afholdt en klubaften om banelægning, med et flot deltager antal, og flere har efterfølgende prøvet at lægge baner. Træningsudvalget var også med til at arrangerer klubturen til DM Hold, hvor der lørdag både var træning i skoven og Go4O.
Udbudet af træningsløb har været varieret og holdt en høj kvalitet. Nogle har endda været printet på Pretex, haft tidstagning og løse postdefinitioner.

Til sidst en stor tak til alle for at hjælpe med banelægning, postindsamling, madlavning og trænergerning. Og stor tak til korttegnere, materiel og skovkontakt for uvurderligt forarbejde. En særlig tak til Jens Liengaard for at printe kort uge efter uge

Kommentarer:

  • Sydkredsens Tekniktræning for voksne faldt sammen med en U1-weekend. Derfor var det ikke muligt for nogle at deltage i kurset. Svar: Det var hensigten at kurset skulle ligge en anden dag end U1-kursus. Der var dog vanskeligheder med at få skovtilladelse og finde lokaler, så derfor blev det alligevel en sammenfaldende dato med U1.
  • På et tidspunkt blev der spurgt til om nogle medlemmer har flere computere med Condes-licenser, idet klubben ikke havde flere. Hvad blev løsningen? Svar: Condes-licenser inaktiveres hvis ikke den bruges i et år. Derudover har klubben opgraderet antal licenser, og løst problemet af den vej. Vi er mange, der bruger Condes for at lægge baner, og derfor er det nødvendigt med flere.
  • Er der en MTBO-gren i klubben? Svar: Lige nu har vi ikke nogle kort, fordi der kan ikke køres i de kommunale skove (må kun køre på få stier og asfaltveje). Hvis der opstår en mulighed for at tegne et kort til MTBO, vil være opbakning fra de af klubbens medlemmer, der dyrker MTBO, om at bruge det.
  • Besøg af landsholdet til Landsholdssamling - Det var spændende at se o-track bagefter. Hvordan ser klubben på det? Der var åbenhed fra landsholdet side til at klubbens medlemmer gerne måtte deltage i træningerne. Var der nogen, der deltog i træningerne? Svar: Der var rigtig mange, der bidrog til at det kunne lykkedes, og der er stor opbakning i klubben til dette. TVO brugte træningen om torsdagen. Allerede når der søges skovtilladelse, skal der tænkes antal, fordi man søger om hvor mange der løber.

Arrangementsudvalg v. Flemming Jørgensen (som substitut for Dorthe Rosenvinge):
Årets startede med et WOC2022-Afterparty. Derudover har udvalget stået for fællesspisninger, busture og kage/kaffe til divisionsmatch’erne og også en Klubtur til Påskeløb 2023.
Der blev også arrangeret klubtur til DM hold i samarbejde med træningsudvalget. Der var ikke så mange deltagere, men til gengæld var det virkelig hyggeligt. Fællesspisning er en vigtig social begivenhed i klubben, og det er dejligt at så mange deltager. Tak til alle kokke og andre hjælpere til afslutningsarrangementer osv.

Kommentar:

  • Hvorfor blev Klubfest aflyst – især set i lyset af at vi vandt bronze til DM Hold, var den en forventning om at det skulle fejres? Svar: Der var flere faktorer, der spillede ind.
  • Fællesspisning – kunne man sætte én der holder øje med betaling istedet for at minde folk om betaling over Medlemsgruppen på Facebook? Det giver en træls fornemmelse at læse beskeden på Facebook.
  • Det har ikke være afholdt ret mange klubaftener i løbet af vinteren. Det er savnet, og der er bekymring for om medlemmer kan falde fra pga manglende klubaktiviteter i perioden. Emner for en klubaften kunne være sommerferieløb, MTBO, eventyrsport, Vejle Amts folkeblad, andet. Svar: Tak for input, det er mange gode ideer, og det er dejligt at man gerne vil mødes i klubregi. Lige nu er Dorthe alene i Arrangementsudvalget, så hvis der sidder nogle i salen, der gerne vil hjælpe med at arrangerer disse ting, så må man endelig melde sig til udvalget.
  • Klubfest: Som det var været hidtil, så er klubfesten for alle – både børn og voksne. Det kunne overvejes at lave en klubfest kun for voksne.

Ungdom v. Lars Pagh
I 2023 har der været stor deltagelse til klubtræninger – herunder også vinter-ungdomstræningen, U1- og U2-kurser, arrangementer samt stævner. Ungdomsafdelingen nyder godt af at kunne bygge videre på et godt ungdomsarbejde gennem mange år, og der arbejdes ud fra TBU`s principper. Der er fokus på både det sociale og det sportslige. Ungdomsløberne har også leveret gode resultater til DM’erne i løbet af året, og stor ros for det.
Til klubtræningerne har der i snit været ca. 40 deltagere til og med D/H12 hele sæsonen.

Når vi har klubtræning i Nørreskoven, laver Ungdomstrænerne banerne til mini, begynder og let, som banelæggeren så skal arbejde videre på. Det har ikke altid været i lige god tid, men det er målet at det bliver bedre i 2024 ;o).

Lars og Marie Pagh deltog i et Svensk ungdomsstævne: Dala-Dubbeln, sammen med Odense OK’s ungdomsafdeling. Det var en super god oplevelse, hvor løberne sendes ud i parløb. Det er ambitionen at lave en tur igen, hvor flere ungdomsløbere fra klubben deltager. OK Snab er medarrangør af at nyt initiativ i Sydkredsen: Ungdomsstafetten - Syd

Til sidst en stor tak til trænerne. Det er en supergod oplevelse at være sammen med ungdomsløberne onsdag efter onsdag i skoven, og mærke deres begejstring og se deres udvikling.

Kommentarer:

  • Findes der stævner med parløb i Danmark? Svar: KUM var jo lidt derhenad, men Parløb som disciplin findes ikke.

Talent- og elite v. Lene Edvardsen
I 2023 har OK Snab’s eliteløbere repræsenteret klubben på fornemste vis både internationalt og nationalt, og leveret mange flotte resultater. Særligt Ida’s 6.plads til World Cup i Tjekkiet og Mortens 5.plads på Langdistancen til MTBO-VM skal nævnes. Nationalt har klubbens elite-udøvere også vundet mange flotte medaljer – Mortens 3x Guld til MTBO-DM disciplinerne (Lang, Mellem og Sprint). Jeppe, Linus og Magnus’s Guld til DM Stafet og også Malthe, Axel og Rasmus’s guld til DM Stafet. Magnus´s Guld til DM Nat; Axel, Ella og Rasmus’s Guld til DM SprintStafet; Jeppe, Ida, Malin og Linus’s guld til DM SprintStafet; Evas Guld til DM Nat, Ultralang, Lang og Sprint; og også Axel´s guld til DM Lang. Derudover kunne nævnes mange flotte medalje af sølv og bronze.

Klubben har været rigt repræsenteret i mange landsholdsgrupper:

  • U18: Axel og Rasmus
  • U20: Eva
  • U23: Malin, Linus og Jeppe
  • Elitegruppen: Ida og Magnus
  • MTBO: Morten

I den nye landsholdstruktur er Ida og Malin med i A-gruppen; Eva og Linus er med i B-gruppen. Morten er med i MTBO-gruppen. Axel og Rasmus er med i U18-gruppen.
TVO kører også fortsat videre, og der deltager  8-10 løbere. Stor tak til trænerne (Jens, Flemming, Henrik) for det store arbejde. I TCSyd har der været 5 Snab-løbere med. Samarbejdet med EliteVejle har også kørt videre, og der er startet et nyt tiltag op – NextGeneration som Axel og Rasmus deltager i.
Ingen kommentarer.

Kortudvalg v. Henrik Simmelkjær
Kortudvalget består at Henning Schou, Lars Munch, Jens Liengaard, Poul Christensen og Henrik Simmelkjær. Klubbens kort holdes opdateret og der prioriteres ud fra de planlagte klubtræninger. Tak til alle udvalget medlemmer for indsatsen samt en særlig tak til familien Blok for at holde Pedersholm opdateret.

Stor tak til Helle Schou, Poul Christensen og Niels Nygaard Jensen for indsatsen med skovtilladelser og arbejdet med de gode forhold til private lodsejere.
Engelsholm Sønderskov var igang med at blive tegnet, men Skovfonden vil ikke have at det benyttes til Orienteringsløb og derfor er dette arbejdet standset.
Siden beretningen blev skrevet, har der været arbejdet med indsigelser ift at Grund og Bankehave skov, er udvalgt til at blive urørt skov. Det vil betyde indhegning af skoven, idet der i så fald skal sættes store græssere ud. Sofienlund er ikke udpeget, her er formålet at der skal være plads til friluftsaktiviteter.

3. Regnskabsaflæggelse
Som nævnt i beretningen, er der taget af reserven i 2023. Regnskabet for 2023 viser et underskud. De manglende indtægter fra 2023 er allerede kommet ind, og derfor er det reelle underskud ikke helt så stort. Vi er dog også blevet rigere: 2 nye kort og fællesskabsfremmende aktiviteter. Satsen er faldet på aktivitetsmedlemstilskud fra Vejle kommune, derfor har vi fået færre indtægter af den vej. OK Snab har 15 færre medlemmer end 2022. Der har været brugt penge på aftensmad til bestyrelsens Strategimøder. Der er også indkøbt Trænerjakker til Ungdomstrænere. Ift Korttegning har vi haft en stor udgift i 2023, som der kommer legatmidler ind til i regnskabet for 2024 (korttegning). Der blev også købt aftensmad på banelæggerkursus. Der har været øgede udgifter til Ungdom pga øget aktivitet blandt børnene (kurser, stævner o.a), hvilket jo er positivt. Uddeling af VUF-poser gav også en mindre indtægt end vanligt pga der gives et lavere beløb pr.pose, og der kun uddeles én gang om året. Der var en uforudset udgift til DM Lang, som reducerede det forventede overskud fra DM Lang

Kommentar:

  • Kan det betale sig at købe en forsikring, hvis man beskadiger lejet/lånt udstyr? Svar: Det er værd at undersøge. God ide.
  • Bliver der søgt fonde? Svar: Vi søger fonde når vi opdager et behov. Henrik har udarbejdet en liste over fonde, der kan bruges til lidt af hvert. I år er der allerede nu søgt penge til Go4O, OCAD og frivillighed.
  • Er der et minimumsbeløb, vi har som mål at have på kontoen? Svar: Ja, der skal altid være en buffer på kontoen. Dette beløb bør nok ligge på 150.000-200.000.

4. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent
Ingen indkomne forslag – Bestyrelsen foreslår at kontigentet fastholdes som nu. Dette godkendes af generalforsamlingen.

5. Valg af bestyrelse
a. Formand (hvert år)  - Flemming Jørgensen genopstiller og vælges af generalforsamlingen uden modkandidater
b. Kasserer (ulige år)
c. Kommunikationsudvalg (ulige år)
d. Arrangementsudvalg (ulige år)
e. Talent- og eliteudvalg (ulige år)
f. Kortudvalg (lige år)  - Henrik Simmelkjær genopstiller og vælges af generalforsamlingen uden modkandidater
g. Træningsudvalg (lige år)  - Jesper Fenger-Grøn genopstiller og vælges af generalforsamlingen uden modkandidater
h. Ungdomsudvalg (lige år) – Lars Pagh genopstiller og vælges af generalforsamlingen uden modkandidater

6. Valg af revisor
Jens genopstiller og vælges af generalforsmlingen uden modkandidater

7. Eventuelt
Materiel v. Anders Boysen: Inddrag Gerne Anders, så der måske kan samles lidt sammen til indkøb. Låse til materieldepotet er gået i stykker, og der skal et helt nyt låsesystem til (forældet), så der kommer til at ske noget i løbet af året. Der er tilbud på vej, og så skal der søges en fond til formålet..

Er der tænkt på fastholdelse af voksne ift den nye Strategi? Det er vigtigt, der er opbakning fra bestyrelsen i de tiltag, der laves. Det har ikke altid været oplevelsen. Svar: Der er udpeget en ansvarlig for området “Rekruttering og fastholdelse” (Louise Gjørup). Der er rigtig, at der også skal tænkes i fastholdelse af voksne, og der kunne godt skabes nogle rammer for f.eks vintertræning for voksne, hvor man måske kunne finde en gymnastikssal, der kunne bruges som base i stil med Ungdoms-vintertræning. Der kommer også en medlemsundersøgelse, hvor vi håber at få en masse input.

Slutteligt er der stor ros til bestyrelsen, for det gode arbejde.