2 sølvmedaljer til SNAB's ungdomsløbere ved weekendens Danmarksmesterskab i Natorientering

Lørdag nat blev der i fuldmånens skær afholdt danmarksmesterskaber i natorientering i Gurre Skov ved Helsingør. 5 af SNAB's ungdomsløbere havde valgt at tage turen til det sjællandske. Det skulle vise sig, at den lange køretur ikke var forgæves for de unge SNAB'ere.

Skoven, der skulle løbes i, var en typisk nordsjællandsk blandingsskov med et veludviklet stinet, svagt kuperet og kun få tætte partier.

I klassen H-12 blev Victor Kristensen endelig belønnet for sit store arbejde og kunne med pandelampe i nattens mulm og mørke løbe en flot sølvmedalje hjem. Kun 4 sekunder skilte Victor Kristensen fra guldet i klassen.

I klassen H-16 gjorde storebror Magnus Dewett sin bror kunsten efter og sikrede sig en sølvmedalje i den meget stærkt besatte klasse. Magnus har i år vundet medaljer ved alle 3 danske Mesterskaber. Det bliver spændende, om han kan fortsætte de fornemme takter i efterårets sidste danmarksmesterskab i lang-orientering.

I klassen H-14 kom Jens Christian Gammeljord ind på en flot 4. plads.

Også seniorerne gjorde god figur, da Flemming Jørgensen og Jesper Fenger-Grøn tog sig af sølv og
bronze i H-40.

18.4.11.