Helt usædvanligt blev en DM-weekend i sprint og på ultra-lang-distancen afviklet uden medaljer til SNABs dygtige ungdomsløbere. Til gengæld fik de voksne løbere mange medaljer og flotte placeringer:
Ved DM-sprint blev Ditte og Martin Busch vist stævnets bedste ægtepar med en guld- og en sølvmedalje i H og D35 – stort tillykke.
Torben Kristensen fik regulært sit old-boys-gennembrud med to bronzemedaljer i H50 og slog flere meget stærke løbere.
Både Flemming og Ulrika fik en guldmedalje i weekendens løb, og Flemming en ekstra sølvmedalje på ultralang.
Størst bifald ved weekendens stævner høstede Doris Blok dog for sin fantastiske sprint-guldmedalje i H/D90.
Helle Schou og Jesper F-G fik hver en bronzemedalje.
Og klubbens eneste senioreliteløber Magnus Dewett bidrog med et par tilfredsstillende løb og to placeringer lige uden for medaljerækken.
Især ved sprinten var vejret godt og humøret højt – efterfølgende har der været en del debat om bl.a. det nye tidtagningssystem emit touch-free.
I sprinten troede Rasmus Fenger-Grøn, at han havde tilmeldt sig H17-18, men den var slået sammen med H19-20, der var samme bane som senioreliten, så han blev skilt fra resten af klubben og placeret i karantænezonen i flere timer. Han beskriver:
”Kl 13:15 skulle alle i klasserne H20, D20, H21 og D21 være i karantæne. Jeg havde aldrig prøvet at være i karantæne før, og havde heller aldrig set det, så jeg anede ikke, hvad det var for noget.
13:05 sagde jeg lige kort farvel og god tur til dem omkring mig. Jeg gik så hen til det område, hvor karantænen var. Det bestod af nogle enkeltstående træer, to toiletter og et telt. Alt sammen inden for noget snitsling, som man ikke måtte gå ud af, men med en rigtig dejlig udsigt ud over søen, med et fantastisk vejr.
Da jeg kom hen til indgangen, blev man krydset af, så de vidste, man var der. Derefter gik jeg hen imod teltet, hvor jeg ikke rigtig kendte andre. Jeg skulle sidde der i over to timer, før jeg skulle starte og jeg tænkte, det nok godt kunne blive lidt kedeligt. Jeg startede bare med at sidde på græsset og nyde solen, der i det mindste var dejligt varm, mens vinden var kold.
Stemningen var helt rolig og afslappet, det var dejligt. Glæden smittede af, og jeg sad bare og var glad, mens jeg nød solen og læste lidt i min bog, jeg havde taget med.
Det var først efter en times tid, at stemningen blev lidt mere anspændt. Nogle begyndte at skifte sko og gå på toilet, og andre fulgte hurtigt efter, så der kom kø. Jeg læste lidt videre, da jeg vidste, der stadig var en time til jeg skulle løbe. Da yderligere 20 minutter var gået, tænkte jeg, at jeg nok burde gøre mig klar, men toiletkøen var blevet lidt lang, og man kunne man tydeligt mærke, at folk var blevet mere spændte, og mange løb rundt for at varme op.
Startboksen var helt anderledes, end alle andre jeg har prøvet før. I den første meget lille boks fik jeg allerede mine definitioner udleveret. Til anden boks skulle vi gå 50 m for at komme hen til enden, hvor der stod en og holdt øje. Efter det næste minut skulle vi hen i tredje boks, der var ca 100 meter derhen. Man var næsten lige kommet derhen, da man fik besked på at gå videre, og da skulle man helt hen til start. Der var igen ca 100 meter, og kortet lå klart, men uden man kunne se på det. Man nåede først starten 20 sekunder før, man skulle starte, så man havde ikke så god tid til at orientere sig om hvor alting var. Jeg kiggede mig lidt rundt, fik lige de sidste sommerfugle i maven sat på plads, og så var det bare med at løbe.”
Med venlig hilsen Rasmus (og Jesper).
