'O-ringen' er svensk orienterings store flagskib, og det var i år sommerens o-højdepunkt for 3 SNAB-familier. Årets udgave blev afviklet i pragfuldt terræn i Hälsingland, ca. 250 km nord for Stockholm. Sammen med 13 000 andre o-løbere fra hele verden løb Jens Christian, Viktor, Eva, Morten, Ditte, Martin, Irene, Peter, Flemming og undertegnede til start en sommersøndag i juli. Laura og Axel drog til 'Miniknat' efter at have spist et par leverpostejsmadder. Det var begyndelsen på en begivenhedsrig uge.
Og dog... det bedgyndte allerede i foråret, hvor vi tilmeldte os og prøvede at forudse, hvad 5 dages o-løb og campingliv i det svenske ville kræve. SNAB-vimplen vajede hele ugen over 3 veludstyrede campingvogne på flyvepladsen i Mohed. Flyvepladsen var i løbet af juli måned blevet forvandlet til en kæmpestor campingplads. Livet dér og i 'O-ringenbyen' er noget særligt. For en uge er 'byen' bygget op med sanitæstationer, butikker, restauranter og underholdning - alt med udgangspunkt i o-løbernes ønsker og behov. Det er rammerne for en sand folkefest, hvor vi kan hygge os og møde møde nye og gamle venner. Og med cykler med hjemmefra kunne børnene nemt komme rundt på pladsen.
Vi var blevet lovet udfordrende terræner med svær orientering. Det fik vi. I Hälsingland er der store skovklædte højdedrag med masser af sten, klipper og kurvedetaljer. Nedenfor bjergene er der ofte flad åben fyrreskov, der lægger op til 'fuld skrue' og 'hold hårdt i kompasset'. Af og til var der også tættere lysegrønne områder med dårlig sigt. Så det gjaldt om at tilpasse teknik og løbshastighed undervejs - og at holde hovedet koldt; sommervarmen, de mange løbere og poster til trods.
Det lykkedes os meget godt. Vi var ovenud tilfredse med de første erfaringer. Morten lagde flot ud som nr. 3 i H10; en placering han holdt en stor del af ugen, Eva var stabil i toppen af U1 (en klasse, hvor børnene må skygges) og forældrene etablerede sig i 'top 20' i H/D40. Hos fam. Gammeljord lykkedes taktikken bedst for Viktor i H16. Han viste, at målet om en 'top 50-placering' var realistisk - og dertil bør nævnes, at der er mange svenske drenge, der gerne vil være med i det felt. Jens Christian lagde lidt for hårdt ud, men han fik revanche dag 2, hvor han løb ind på en flot 36. plads. Peter høstede værdifulde erfaringer på Open 7. Han lagde om søndagen ud som nr 102 ud af 240 løbere på den bane. I det interne opgør i D21 Motion mellem Irene og Ditte, trak Ditte det længste strå. Men der skulle løbes om det - hver dag! Martin løb stabilt i H21. Det var lange og svære baner, og ærgelsen var stor, da han efter 4. etape blev registreret som 'ikke godkendt'. Et par poster sad tæt og kontrolnumrene blev forvekslet. Surt. Det var spændende og lærerigt at dele erfaringer efter hver etape. Vel hjemme på campingpladsen kunne vi mødes over en kold øl, en is eller en kop kaffe og evaluere dagens strabadser.
Til trods for det store deltagerantal glider det hele forbavsende godt. Vi skulle ikke stå i kø til hverken busser (som bragte os ud til stævnpladserne hver morgen), til bad eller toiletter - eller ved posterne. De første løber i skoven kl 8.30 og de sidste starter kl 13.30. I løbet af de 4 første etaper prøver alle at starte tidligt, midt i feltet og sent, dette for at skabe så retfærdige konkurrencer som muligt. For det skal siges, at selv om jeg hver dag har kunnet sige, at jeg har fundet alle poster uden nævneværdig hjælp fra andre, så bliver der trådt spor som hjælper på løbbarheden og gør det nemmere at få gode tider sidst på dagen.
En af dagene lykkedes det Morten at hænge øverst på resultatlisten hele dagen. På 4. etape var han hurtigst af alle 131 H10-løbere og kunne hyldes på behørig vis om aftenen. Så måtte mor lave en krans, far købe is til hele klubben og SNAB-vimplen blev bragt med op på podiet i en flot og festlig ceremoni, hvor alle etapevindere blev hædret.
Men der kom en ny dag, og de sidste kræfter skulle findes frem til fredagens afslutning. De fleste klasser har 'jagtstart' den 5. etape, dog ikke de yngste i H/D10 og U, M og O-klasserne. Mortens uge endte noget ærgerligt, da han med en afstand på 15 sekunder op til den førende dreng i den samlede stilling, løb ud på banen. I et forsøg på at løbe 'lige på' mod 1'eren, bliver skoven mere tæt end forventet, han kommer lidt ud af kurs og løber i sin iver for langt, finder en post ved en sten, klipper posten og drøner videre... Det var dog forkert sten, og han bliver efter målgang disket. Øv øv øv. Men han lover, at han kommer igen!
Undertegnede lykkedes at realisere målet om 'nyt brystnummer' på 5. etape. Dvs blandt de 15 første koner i den præstigefyldte D40. Det skal hertil siges, at jeg løb mod flere af konkurrenterne i 1978, da jeg løb mit første O-ringen, og at der var et par, jeg gerne ville revanchere! Jeg var fokuseret, fandt en god rytme, lavede et lille ekstra sving ind mod en af de sidste poster, men det lykkedes mig at holde de jagtende bag mig. Stolt, træt og glad løb jeg i mål som nr 6.
Det er et fantastisk arrangement. Orienteringen er i højsædet, men der der plads til rigtig meget andet, som gør det til en god familieferie. Der er en fridag undervejs, hvor der er lagt op til afslapning og sightseeing. Nogle tog ud til kysten og 'storbyen' Söderhamn , andre kørte en tur ind i landet, oplevede lidt kultur og bad i sø eller elv. Andre igen valgte at blive på campingen, slappe af, læse en bog eller... At området bød på ekstraordinære naturoplevelser blev understreget, da jeg på vej til bruseren efter 3. etape faldt i snak med en barndomsven. Hun havde startet som den allerførste i sin klasse, og på vej mod 3'eren ryger hun ud i et bom. Pludselig hører hun 3 voldsomme brøl...En bjørn??? Det kan da ikke passe? Men jo, det viste sig virkelig at være en bjørn. Min veninde og nogle andre løbere så bagdelen af bamsen, som blev skræmt op og væk. De fik sig en også forskrækkelse og oplevelse, som de nok aldrig glemmer. Ditte så en elgkalv under et af løbene. Det er også en oplevelse, omend ikke så dramatisk.
Sommeren i Norden er lunefuld; sidste år regnede arrangementet væk, men i år skinnede solen, og så går det hele jo lidt nemmere. Næste år løbes der 5 dage i skovene omkring Halmstad, lige ovre på den anden side. Og selv om det dermed ikke er så eksotiske terræner og lidt færre elge, så lover arrangørerne udfordrende konkurrencer. Det ville være sjovt, hvis SNAB-lejren var større næste år. Vi er flere som allerede glæder os.
Ulrika