Orienterings-oplevelser
Beretninger om vores egne løb og om løb, Snab'ere har deltaget i.
Vi har en fast skribent til de fleste løb, men du er velkommen til at bidrage.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulrika Örnhagen Jørgensen
Snab fik 5 flotte medaljer med hjem fra Roskilde i lørdags. Der blev løbet om Danske Mesterskaber i sprintorientering i gaderne omkring Domkirken, og det resulterede i guldmedalje til Morten ÖJ, sølv til Eva, Martin og Flemming og bronze til Ditte. Stort tillykke!
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
En ambitiøs orienteringsløber skal kunne finde vej i naturområder, der er meget anderledes end Danmark.
TC-Syd Vejle startede derfor maj måned med en 3-dages læringstur i Halden i Norge, hvor skovene er præget af fjeld, moser og klippeblokke.
I turen deltog 6 løbere fra Vejle: 5 fra OK Snab og 1 fra OK Gorm. Desuden deltog 5 løbere fra andre klubber i Region Syddanmark. TC-løberne fik masser af udfordringer i det teknisk og fysisk krævende terræn.
Følg løberne i skoven på videoen.
- Detaljer
- Skrevet af: Helle Schou
Ved TVO-træningen i Frederikshåb Plantage d. 16/4 havde Morten GoPro-kamera med.
Se videoen her.
- Detaljer
- Skrevet af: Flemming Jørgensen
Så fik nye og nyere Snab’ere også prøvet at løbe O-løb i Grejsdalen. 20/9 1988 var sidst der var løb derude. Et lokalt natløb på den østlige side af dalen. I mere end 26 lange år har vi altså måttet vente på det store øjeblik, hvor vi igen kunne gå i krig med det specielle terræn.
Der er ellers masser af skov i Grejsdalen, men det har meget længe været svært at få lov til at løbe i. Men nu skete det altså. Her til aften havde vi et fantastisk gensyn med dette aldeles – efter min mening – fantastiske terræn. Poul havde banet vejen og fået tilladelse hos en håndfuld skovejere, der åbent og venligt har givet os lov til at komme i deres skov. Lars Munch har spankuleret op og ned ad bakkerne i et stykke tid for at tegne et aldeles glimrende kort.
- Detaljer
- Skrevet af: Knud
Knud har været på MTBO Camp i Thy den 15.-19. april.
Se vedhæftet beretning fra turen.