Weekenden 5.-6. november var 13 løbere fra TVO (Team Vejle Orientering) på læringstur.
Fra Snab deltog Rasmus R, Jens Christian, Viktor og Morten.

Turen bød på 4 udfordrende træningspas - det første i Hvide Sandes klitter, de øvrige i Ulfborg Plantage, hvor vi boede på Skyttecentret.

 

Løbere fra løbsalder 12 til 20 år, fra Snab og Gorm, der kan løbe mellemsvær orientering, kan være med i dette ekstra træningstilbud, der ud over træning i alle skoleuger omfatter 2 intense læringsture.

TVO har nu eksisteret i 3 år. Det er et træningstilbud, der giver de unge et godt fællesskab på tværs af klubberne samtidig med, at det virkelig rykker dem orienteringsmæssigt, hvilket ikke mindst i år er slået tydeligt igennem på resultatlisterne.

TVO er baggrunden for, at orienteringsløb er blandt de 8 sportsgrene, der får økonomisk støtte fra Elite Vejle til talentudvikling. Denne støtte betyder, at TVO har godt udstyr, der understøtter træningen, ligesom læringsturen er gennemført med værdifuld støtte fra Elite Vejle.