For første gang i Snabs historie, vandt vi 1. division i Sydkredsen.

 

Efter sejr i de 3 matcher i forårets dyst, lå vi i spidsen med 6 point.
Med max-point igen den 4.9. kan matchresultatet ikke blive mere overbevisende.

Rigtig mange både unge og voksne bidrog med flotte præstationer til dagens resultat.
Der var dog spænding til det sidste, for i nogle af matchene lå pointene så tæt, at en enkelt hurtigløber havde kunnet rykke rundt på placeringerne.

Alle resultater kan ses her.

Dagens sejr betyder, at vi skal med i landsfinalen søndag den 9. oktober i Vester Thorup klitplantage, vest for Fjerrritslev. Her skal vi, og OK Gorm der blev nr 2 i Sydkredsen, møde de 2 bedste hold fra Nord- og Østkredsen.

Det er et spændende og udfordrende terræn, så vi håber rigtig mange har lyst at være med. Vi planlægger at arrangere bustur, nærmere om dette følger - sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.