Generalforsamling, divisionsmatch, påsketur, træning, nyt Højen kort .....

På generalforsamlingen lykkes det ikke at få valgt en til kommunikationsudvalget, men
efterfølgende har Torben Kristensen og Flemming Jørgensen tilbudt at hjælpe med
pressedækningen fra stævner. Torben skriver til VAF og Flemming til hjemmesiden.
Bestyrelsen klare selv referatskrivning fra bestyrelsesmøderne og andre adhoc ting til
pressen. Hermed er der fundet en rigtig god løsning, som allerede har givet masser af god
PR-dækning.

Den 22. marts var 65 SNAB’ere klar til årets første divisionsmatch i Tybrind. Snab kunne
ikke røre Odense som vandt alle matcher, men til gengæld vandt Snab rimelig sikkert over
Haderslev og oprykkerne fra Faaborg.
Odense OK - OK Snab 105,0 - 90,0
OK H.T.F. - OK Snab 90,0 -105,0
OK Snab - Faaborg OK 107,0 - 85,0
Efter sommerferien skal vi løbe den 16. august i Herslev/Sdr. Vilstrup(ved Fredericia), så
husk at reservere datoen. Hvis styrke forholdet er nogenlunde som ved første match, så
har vi gode chancer for at kunne kvalificere os til DM finalen som nr. 2 fra Sydkredsen.
Finalen løbes 4. oktober i Jægersborg Hegn (nord for København).
Årets DM-nat foregik i Søgaard ved Aabenrå og selvom Snab kun var repræsenteret med
5 løbere, så blev det til 2 medaljer. Flemming Jørgensen vandt guld i H40 og Magnus
Kristensen vandt bronze i H14. Magnus’s medalje er det første konkrete resultat af ATK
projektet, hvor Magnus har været en af dem, som har trænet flittigt med pandelampe hele
vinteren. Tillykke med medaljerne.

Tilmeldingen til påske stiger år for år og i år var vi 55 tilmeldte fra Snab, hvoraf ca. 30
boede fælles på vandrehjemmet i Hvide Sande. Et perfekt sted med gode fælles lokaler,
så der var god mulighed for at nørde kort. Der var rigtig mange flotte resultater og især de
yngste drenge stod nærmest i kø for at komme på podiet, når der skulle deles præmier ud.
Der var også flotte resultater til de voksne, men – men, når sandheden skal frem så skal
det også nævnes at mange fik store udfordringer i den detaljerige klitplantage Husby, som
kun har ganske få ligheder med Nørresskoven. Fredag aften var der traditionen tro
fællesspisning for alle.. Her gik snakken blandt andet – hvad gør vi næste år, når
Påskeløbet er i Frederikshåb, hvor vi kan køre hjem i egen seng hver aften. Konklusion: Vi
laver fællesspisning i Vejle evt. i klubhuset.

Det var med en vis spænding at vi startede på årets tirsdagstræning, hvor rammerne var
udvidet voldsomt fra de små trange men kendte klublokaler til det store VIP lokale på det
gamle stadion. Efter de første par måneder, så ser det ud til at fungere rigtig godt, da den
gode plads gør, at der sagtens kan sidde fire forskellige grupper og modtage instruktion
uden at forstyrre hinanden væsentligt. Der skal også lyde en stor ros til alle for at
respektere ordensreglerne. Alle husker at beskidte løbesko ikke skal i klublokalet – rigtig
flot. Nu mangler vi ”bare” at få skabt noget O-atmosfære for det er der ikke meget af, men
det må vi arbejde på næste år, når VB flytter ud. Iflg. VAF og VB’s hjemmeside så har de
nu planlagt hele forløbet og iflg. planen, så er de helt væk fra det gamle stadion til
sommerferien 2010.

Vores ungdomsløbere har utallige gange været på podiet ved forårets løb og det
resulterede da også i at Snab fik hele 9 løbere udtaget til Kredsungdomsmatchen. De 9 er
Nete Pandoru og Elisabeth Frandsen D13-14, Josephine Kristensen D17-18, Jens
Christian Gammeljord og Thomas Blok H11-12, Magnus Kristensen og Viktor
Gammeljord H13-14, Kristian Blok H15-16, Thomas Leineweber H17-18. Jens Christian og
Thomas løb rigtig flot til KUM og blev nummer 2 og 3.

Vi nåede færdig med det nye Højen/Pedersholms kort lige præcis tidsnok til at afholde
Junior WM test løb den 17. maj. Men det var ikke uden sværdslag da kortet er baseret på
nyt grundmateriale og det betyder reelt, at arbejdet er på niveau med nytegning af kortet
samtidig med at teknikken og fremgangsmåden er ny. Det blev en mindre version af kortet
end planlagt kun med den del af skoven, som ligger vest for Koldingvej. Det første kort har
givet en masse god erfaring, som vi vil samle op og efterfølgende bruge ved de næste
kort, da det er planen, at alle kort skal nytegnes over de næste år. Udtagelsesløbet forløb
godt, og der var masser af roser til både kortet og Flemmings baner.
Næste gang kortet skal bruges er til årets Vejle Stafet den 14. juni, hvor Lone Rasmussen
er stævneleder og Martin Busch banelægger.

I år falder Sct. Hans på en tirsdag, så det bliver dermed også afslutning på forårssæsonen.
Årets klubtur bliver til Vrøgum i forbindelse med jysk/fynsk mesterskab den 8-9 august,
hvor vi skal bo i HO. Se indbydelsen på hjemmesiden.
Der er stor efterspørgsel på vores faste poster fra især skolerne, derfor er det dejligt, at vi i
samarbejde med Vejle Kommune nu er klar med poster i Sønderskoven. Posterne blev sat
op den 13. maj og bliver officielt indviet i løbet af juni.(dato pt. ikke fastsat)
Henrik