Følgende arrangementer anbefales
- udvalgt af bestyrelse og trænere
59 forventningsfulde og nervøse klubmedlemmer (alder 2 år - ca. 75 år med mere og især mindre o-teknisk erfaring) drog til Sverige den sidste weekend i efterårsferien for at prøve kræfter med orienteringsløb i svensk terræn.
Vi har fået tilsendt lidt materiale fra vores sponsor Løberen. Nedenfor kan du klikke på et vedhæftet dokument med en lille appetitvækker, og Løberens nye magasin kan læses online her.
Onsdag den 11. oktober blev der holdt sæsonafslutning i klubben. Det foregik på et helt nyt kort over Grundet / Nørremarken. Jens Liengård har tegnet dette sprintkort, som er meget spændende. Det er slet ikke færdigt endnu, så måske vi tager resten af kortet til næste sæsonafslutning.
Fra efterårsferien til 6.12. holder Snab og Gorm natorienteringstræning onsdag aften. Tilmelding mandag midnat inden det enkelte løb aht. kortprint. Start er mellem 17.45 og 18.15. Skove og nærmere info via planen her.
Onsdag den 22.11. er der klubaften for Snab'ere efter løbet (ca. kl 20), hvor Magnus Dewett kommer og fortæller om at være Eliteløber, nærmere information kommer.
Onsdagen efter sidste natløb - dvs onsdag den 13.12. har vi julenissenatløb : et fidusløb, hvor man løber 2 og 2 (eller mere), og vi bagefter hygger med risengrød og rafleleg.
Vintersæsonens lørdagstræninger starter 4.11. hvor Kolding orienteringsklub inviterer til løb i Stenderup Nord. Brombærrene er nok knap så vilde som i august, så tag hul på vintersæsonen i en af områdets rigtig gode skove.
Planen er ikke helt på plads, men den aktuelle kan ses her.