Print-selv træning i OK Snab
Mellemsvær, svær kort og svær lang fra onsdagstræningen i Nørreskoven ligger hermed klar til Print selv. Posterne (skærmene) bliver hængende til fredag d. 2/10 kl. 18, og banerne ligger som pdf nederst på siden. Desuden er de på O-track, så load up!
Husk de simple regler: hold afstand til andre i skoven, løb hen til posten men rør den ikke :) God fornøjelse!
Så er "Print selv" konceptet genoplivet for en stund, denne gang med mellemsvær og svære baner i Sønderskoven. Posterne (skærmene) fra onsdagstræningen bliver hængende til fredag d. 25/9 kl. 18, og banerne ligger som pdf til print selv nederst på siden. Desuden er de på O-track så load up!
Husk de simple regler: hold afstand til andre i skoven, løb hen til posten men rør den ikke :) God fornøjelse!
OBS: poster på begynder og let bane er samlet ind!
Orienteringsløb er i høj grad en individuel sport, som i disse Corona-tider i princippet kan dyrkes, uden at man udsætter sig selv eller andre for smittefare. Alligevel er der lukket ned for stævner og fællestræninger, da der selvfølgelig også er et stort socialt element i sporten, hvor man er i nærkontakt med mange mennesker på stævnepladser eller til træning i klubben.
Vi vil i OK SNAB gerne tilbyde o-løb i en form, hvor nærkontakten helt fjernes, så man tager alene i skoven, løber en bane og tager hjem igen. Vi kalder det Print et o-løb. Læs instruktionen og find ugens baner herunder!