Sommertid betyder SÆSONOPSTART I OK SNAB. Vi glæder os til at hele klubben igen mødes og træner sammen - og så glæder vi os til at byde en masse nye løbere velkomne.
Første klubtræning er Onsdag d 3.april. Vi skal træne i Nørreskoven og mødes derfor ved vores klubhus på Vejle Atletik Stadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle.
Børn/unge mødes kl 17.15, voksne løbere mødes kl 17.30. Der er fællesspisning efter træningen - det koster 25 kr/person (tilmelding ikke nødvendig)
Orienteringsløb er for alle aldersklasser og ambitionsniveau. Det er god motion i frisk luft og natur - samtidigt med, at hjernen også kommer på arbejde!. Derfor:
Børn og unge er delt op i grupper alt efter sværhedsgrad/alder, og starter altid med en fælles velkomst. Der er Mini-træning for børn op til ca 8 år - her løber også mor/far med. Herefter deles løberne op i Begynder, Let og Mellemsvær/svær. På Begynder-niveau kan det også være godt at have mor/far med...læs mere om ungdomstræningen her
Klubbens voksne løbere har også fælles velkomst og evt en kort instruktion, og derefter løbes afsted i skoven. Til alle klubtræninger er der baner i sværhedsgraderne: Mini, Let, Begynder, Mellemsvær og Svær (2-3 forskellige distancer).
For nye voksne vil der være særlig introduktion de første 4 træninger.
Hvis du gerne vil læse mere om sporten og OK Snab, så kig under "Ny eller Nysgerrig".
Vel mødt!!!