Mødested og mødetidspunkt:
Ugens træning er fra klubhuset v Atletikstadion i Vejle. Det er ved at være tidligt mørkt, og der er derfor nogle enkelte ændringer allerede fra på onsdag:
- UNGDOM møder som sædvanligt kl 17.15.
- ALLE ANDRE sendes af sted så hurtigt som muligt. Vi holder altså en kort pause fra fællesinstruktionen kl 17.30.
- Hvis banelæggerne kan nå det, vil der ekstraordinært blive mulighed for at starte kl 17-17.10, ellers startes der efter ungdomsløberne (fra ca 17.25).
- Kortudlevering flyttes op i klublokalet - Ungdom mødes fortsat udenfor.
- Der er FÆLLESSPISNING, og i forbindelse med fællesspisningen vil Dorthe Rosenvinge/Helle Schou fra WOC-organisationen fortælle lidt om sommerens verdensmesterskaber i orienteringsløb i Vejle-området.
Postindsamling vil muligvis starte fra kl 18.30. Det tilstræbes, at posterne samles ind i den rækkefølge, de har på banerne, så det burde være muligt at nå at løbe, selv hvis man starter kort før 18.
Siden sidst...
Det blev en begivenhedsrig weekend, hvor OK SNAB havde hele to løbere med til World Cup i Italien, det er vist aldrig sket før? Det var spændende at følge Magnus Dewett og Ida Kristansson.
Fraværet af vores to landsholdsstjerner samt et par Snab'ere, der var taget til Italien for at heppe, betød til gengæld, at de 45 deltagere på Møn lige var en enkelt eller to løbere fra at slå Kolding i DM Hold-finalen, så denne gang må vi tage til takke med 6. pladsen.