OBS: Træningen på onsdag i Munkebjerg Midt, er en lukket træning kun for medlemmer af OK-Snab. "Nye eller nysgerrige" kan selvfølgelig stadig komme og prøve vores fantastisk sport ;o)
Mødested og tidspunkt:
ved den lille p-plads på Vigen Skovvej, 200 m øst for Saltbækvej. Start er først for på Saltbækvej.
Ungdomsløbere møder igen kl 17.15. Voksne kan løbe kl 17.30-18.00
Kom i god tid. Der ligger en stor bunke grus på p-pladsen, så der skal primært kantparkeres på Vigen Skovvej. Derfor fylder vi en hel del, så der kan være et stykke at gå fra bilen!
...og så lidt bonusinfo
Vi skal løbe Munkebjerg Midt, dvs den private del af Munkebjerg, hvor der ret sjældent er løbstilladelse. Det er et af de få terræner i Danmark, der orienteringsmæssigt kan kaldes "verdensklasse", og med Lars Paghs omhyggelige banelægning, skulle poster og baner være lagt i den del af terrænet, hvor kortet fra vores tidligere åbne løb stadig holder rimelig klasse.
Der er tre svære baner. Terrænet er udfordrende, men med tre distancer (3,1 - 5,0 - 6,5) burde der være en bane til alle. 6,5 km lyder ikke af så meget på svær lang, men med de mange højdemeter burde den give sved på panden og mælkesyre i benene.
Der er en del steder, hvor skoven er tæt og svær at gennemtrænge, især oppe på det flade, og her i sensommeren er græs, brændenælder, brombær mm en udfordring - også på stier. Alle stier på begynder og let er dog passable, men det er nødvendigt med lange bukser og måske også lange ærmer til de mindste. Der er snitzlet et par stræk på begynder, så alle kommer lidt væk fra stierne