Her i sommervarmen nyder de fleste nok allerede en velfortjent sommerferie - eller har ferien lurende lige om hjørnet. Udover at mange børn og unge har været på U1 og U2 sommerlejr, har andre klubkammerater været aktive ved Vikingedysten, i Sverige og formentlig andre steder. Til det kommende WMOC (Veteran-verdensmesterskaberne) som afvikles i Ungarn i uge 31 vil OK SNAB også være repræsenteret. Junior-løberne har desuden en sommerlejr i vente i starten af august.
Men selvom de ugentlige træningsløb er på sommer-pause i OK SNAB, er der flere andre muligheder for at løbe med kort og kompas. Der er nemlig flere gode tilbud om orienteringsløb af høj klasse i Danmark de næste uger.
I uge 29 arrangeres den klassiske "Skawdyst" med udgangspunkt omkring Skagen. Man kan møde op og købe en åben bane.
I weekenden 30/7-1/8 er der Danish Spring i Gribskov med gode muligheder for at kombinere orienteringsløb med nogle af Danmarks største seværdigheder som Kronborg, Frederiksborg Slot, Fredensborg, Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og meget mere - Nordsjælland og Gribskov er bare fantastisk på mange måder.
OK Pan i Århus arrangerer hver uge mindst en åben træning (se deres hjemmeside), og Silkeborg OK har de fleste uger en fin træning om torsdagen (se deres hjemmeside).
Som nævnt tidligere har voksne løbere i OK Snab fået mulighed for at deltage i Danske Politimesterskaber d 7.-9.sept. Tilmeldningsfrist er d. 14.august. Læs mere her Invitation til Danske Politimesterskaber..
I OK Snab er der god grund til at glæde sig til efterårssæsonen. Vi håber på en næsten normal halvsæson med coronarestriktioner på vågeblus, og jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft et mere spændende program for en halvsæson. Vi er nemlig begunstiget af en række helt nye konkurrencekort i form af DM-terrænet i Grejsdalen, hvor vi skal løbe to gange, og JM-terrænet i Hastrup. Derudover er der revideret kort over Tirsbæk og et løb i den bedste del af Munkebjerg, hvor vi sjældent kommer. Det bliver godt!!
Vi starter efterårssæsonen onsdag den 11 august fra klubhuset. Indtil videre regner vi med, at det er samme mødetidspunkter som i foråret, dvs ungdomsløbere kl 17.15 og alle andre 17.00.17.10 og 17.30-18.00. Vi håber på, at vi kan genetablere den traditionelle fællesspisning - I hører nærmere derom.
Husk desuden tilmelding til
-JM og JM stafet på "hjemmebane" i Frederikshåb og Hastrup 21-22/8
-DM Mellem i Vejle (Jeg forventer, at ungdomsløbere må løbe - der skal bruges flere voksne til at hjælpe!)
-Divisionsmatch mod (blandt andet ;o)) Kolding 4/9 på Als. !! OBS - vi er lidt pressede. Vi slog dem første gang, tabte anden gang, så nu gælder det!!