Mødested og tidspunkt:

På onsdag er træningen fra skovlegepladsen i Sønderskoven. 

Selvom forsamlingsrestriktionerne er under forandring, holder vi fast i mødetiderne med "tidlig voksenstart" fra kl 17, ungdomsløbere kl 17.15 og nye medlemmer kl 17.30. Og derudover er "hele byen" igen inviteret til at prøve orienteringsløb kl 17.30-18.00.

Både vejret og Michael Thygesens baner ser forrygende ud, det bliver godt!!

....og så lidt bonus-info

Der er divisionsmatch i Marbæk på søndag. Vi må være forberedte på et nyt, tæt opgør mod vores ærkefjender og venner i Kolding, så det er vigtigt, at alle gennemfører! Man kan stadig nå at eftertilmelde sig.

Forårets sidste træningsløb bliver onsdag 23/6 fra klubhuset. Det er også Skt Hans-aften, og vi planlægger, at OK Snab er vært ved lidt klub-hygge efter træningen, mere herom i næste uge.

Og så har vi fået en Verdensmester i Klubben!  - og flere dygtige ungdomsløbere har fået imponerende sejre ved Junior-testløbene på Sjælland - det hele kan du læse mere om her på hjemmesiden.