Kampen om Kredsungdomspokalen genopstår i 2021, dog ændrer Corona også lidt på afviklingen af Kredspokalen for ungdomsløbere i Sydkredsen, idet der i år kun tæller 4 løb ud af nedenstående 7 løb:

  • 25/4 Holstenshuus
  • 20/6 Marbæk
  • 22/8 JFM Frederikshåb
  • 28/8 DM Mellem Grejsdalen
  • 29/8 Staurby
  • 14/9 Als Nørreskov
  • 26/9 Frederikshåb

OK SNAB betaler som vanligt ungdomsløbernes startafgift til de tællende løb. Men da der i år kun er 7 løb, har bestyrelsen besluttet, at vi også betaler startafgiften til de 2 publikums-sprintløb (WOC2022 træning) i oktober, hhv den 23/10 og 24/10.

Du kan læse mere om reglerne og se stillingen i de forskellige klasser på Sydkredsens hjemmeside her

Derudover gives der i 2021 selvfølgelig tilskud til alle JFM og DM, hvis man stiller op i sin egen klasse – dog betaler vi kun den ordinære startafgift. Til kurser betaler vi også uændret 50 % og til sommerlejren gives der et tilskud på 25%.