Lige startet på svær bane?

Vi vil forsøge i år at tilbyde "nye" løbere på svær bane, at I kan få en erfaren løber med rundt. Enten som "guide", så teknikker og gode pointer gennemgås - eller som skygge, så du efterfølgende (eller undervejs) kan få kommentarer til dit eget løb.

Det kræver blot, at du henvender dig til Jesper Fenger-Grøn (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) på forhånd. Forbehold for bemandingen, hvis det bliver en for stor succes!

 

Mellemsvær bane

Bortset fra ovenstående vil vi med "voksentræning" forstå et tilbud for voksne løbere i Snab, som ikke er helt nybegyndere - men heller ikke er klar til at løbe svære baner.

NB: Du er naturligvis også velkommen i Snab, hvis du er helt ny! Der laves - efter behov - en særlig introduktion for begyndere.

Den træning, som beskrives her, vil du dog få mest glæde af efter introduktionsforløbet.

Hvordan foregår mellemsvær voksentræning?

Vi vil som regel indlede med et kort teoretisk oplæg, hvorefter vi deltager i de sædvanlige træningsløb. Oplægget vil tage udgangspunkt i mellemsvære baner, og vil fokusere på et eller to temaer.
I år laver jeg normalt de mellemsvære baner, som derfor ofte vil få et twist i retning af ugens tema.

Efter løbet er det svært at organisere noget samlet, men du er altid velkommen til at prøve at fange mig, en anden træner - eller en anden klubkammerat - til en eftersnak.

Her finder du træningsplan for foråret 2017.

Der vil muligvis dukke mere materiale op til de enkelte træninger. Det vil kunne findes under >> Træning i Snab >> Nyt fra trænerne

 

Vi ses!
Henning