Print-selv træning i OK Snab

I årets sidste vinterweekend er der mulighed for træningsløb i de bynære Pedersholm Skov, Mørkedal Skov og Højen Skov i den sydlige del af Vejle. Posterne er ude fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 14. Det er ikke tilladt at løbe banerne udenfor dette tidsrum.

Terrænet er både teknisk og fysisk krævende - især området syd for Højen Å, hvor vi sjældent har mulighed for at løbe. Et fedt terræn, hvor det dog kun er de to længste svære baner, der kommer over.

Banerne kommer på O-track. Posterne er markeret med skærme, og enkelte steder kan de stå tæt, da landsholdet også afholder træning i skoven. Du skal altså ikke blive overrasket, hvis du pludselig overhaler en løber i landsholdstrøje ... ;)

OBS: Opdateret 25/2 kl. 16 med tilføjelse til instruktion og baner i 1:7.500

Så byder vi velkommen til vintertræningsløbet i Brejninggård Skov, hvor vi løber på et ret nyt kort i et fint lille bynært og på denne årstid brændenældefrit skovområde. Der kan løbes både lørdag og søndag. Start og mål ved Brejning Efterskole. Se nærmere info fra banelægger Poul og find baner til PRINT SELV herunder. OBS: Der er lagt nye versioner op.

OK SNAB siger godt nytår med seks O-baner på et helt nytegnet kort!

Området ved Skjernåens og Gudenåens udspring byder på utrolig smuk natur, som I må huske at nyde undervejs.
Terrænet er knap så hårdt som vi er vant til fra skrænterne omkring Vejle Fjord, så det sædvanlige repertoire af baner er udvidet med en svær bane i XL-længde.

LÆS INSTRUKTIONEN (vedhæftet herunder) og print den bane, du har lyst til at løbe.

1/1 2021: Sidste nyt fra skoven

Kære alle i OK SNAB og alle andre interesserede orienteringsløbere.

OK SNAB inviterer til jule-corona-træning i den del af Nørreskoven, som hedder "Polakkerskoven". Det er en del af Nørreskoven, som vi ikke bruger så meget, og normalt når banerne ikke helt derud, når vi løber fra klubhuset. I 1658-1660 under svenske-krigen huserede polske lejesoldater og gjorde både skov og by usikker. Et sagn fortæller, at det er 23 af disse polakkers kranieskaller, som er indmuret i Vejle Skt. Nikolaj Kirkes nord-mur - vi kan anbefale en turist-tur til Kirkegade efterfølgende, skallerne ses tydeligt. Og skoven skulle være sikker nu!

Kortet er nyrevideret. Alle baner løbes på målestoksforholdet 1:7500, ækvidistance 5 m.

PDF'er ligger til print-selv nederst på siden, når du klikker læs mere.

Nederst på siden her findes pdf'er til print selv af baner til vintertræningsløbet i Haraldskær (klik Læs mere). Normalt er vores vintertræningsløb om lørdagen, men i denne weekend er det SØNDAG d. 29/11. Alle opfordres til at printe banerne selv. Der vil være enkelte kort, sat frem i kasser ved den nordøstlige endegavl af Kærhuset (ved mål). Husk at holde afstand og undgå at komme til at stå i grupper på mere end 10 personer!

Bemærk: Maxi 3 findes i både 1:10.000 og 1:7.500.

Mini svarer til Let og ikke til de Mini-baner vi har om onsdagen. Mini har eget startsted ved Skibetvej i kanten af skoven. Resten starter ved shelterne i skovstykket vest for Kærhuset.

Posterne vil være i skoven, så man kan starte kl. 10. Pas på, når I passerer den trafikerede Bredstenvej, hvor der bliver kørt stærkt. Midi har tvungen passage UNDER vejen.