Årets divisionsturnering afsluttes med et brag af en finale på Møns Klint søndag den 3. oktober. Sammen med Kolding repræsenterer vi Sydkredsen og skal kæmpe imod de stærke hold fra Nord og Øst.

Fælles bus ud og hjem søndag d.3.okt

Vi håber (som sædvanlig ) at få så mange med som overhovedet muligt, så derfor har vi booket en fælles bus – det er både nemmere, sjovere og billigere!

3 gode grunde til at tage med:

  • Du kæmper for klubben! Husk, at man ikke kan trække ned i pointsystemet, hvis man har en dårlig dag. Man kan kun bidrage med plus-point.
  • Der bliver hygge, afslapning, kaffe og kortnørderi i bussen - og måske en quiz??
  • Du kan ikke modstå fristelsen for en tur i Møns spektakulære natur.

Pris for fælles bus
Børn: 75 kr.
Voksne: 125 kr.
(Prisen er inkl. kaffe på bussen)

Bussen kører fra Stadion allerede klokken 6.30 for at nå første start, som er klokken 11. Vi er hjemme igen ca. klokken 19.
Bestil din billet til bussen på denne google formular eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

(Noter det evt. også i O-service; så kan klubkammeraterne se du er med).

 

Husk at melde dig til løbet.

Læs indbydelsen til divisionsfinalen på Herlufsholm Orienterings hjemmeside og tilmeld dig i O-service så hurtigt som muligt – og inden 22. september (fristen er 24. september, men Lone vil som altid gerne sætte holdet et par dage før). Har du brug for hjælp til tilmelding, eller har du spørgsmål om baner, skygning osv., så tag fat i trænerne eller skriv til Lone på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Et ekstra tilbud for dem, der vil løbe lidt mere.

Hvis man gerne vil se MERE af Møn, så arrangerer O-63 Vordingborg et træningsløb om lørdagen til ære for de, der kommer langvejsfra. Der løbes i Ulvshale, som beskrives som et særpræget terræn med bl.a. strandvolde og et finurligt kurvebillede. Lyder spændende.

I får her en foreløbig indbydelse fra banelægger Troels Christiansen: Instruktion_Ulvshale_O-63_okt2021.pdf. En endelig udgave kommer snarligst på o-63’s hjemmeside: https://www.o-63.dk/
OK SNAB arrangerer ikke en klubtur til dette løb, men vi opfordrer selvfølgelig til, at de, der vil afsted lørdag, prøver at finde et fælles overnatningssted.

Der er et par gode campingpladser i nærheden, som kunne være en mulighed. Følgende pladser har hytter:

Koordiner gerne overnatning med hinanden via Facebook på OK SNAB Medlemsgruppe. Troels vil gerne have en indikation af, hvor mange der deltager om lørdagen, så jeg vil også bede om at I skriver til undertegnede, hvis I tager afsted lørdag. Så samler jeg sammen og giver besked videre.

O-hilsener
Dorthe Rosenvinge, arrangementsudvalget