Foråret banker på døren, og snart er vi igen at finde i skoven om onsdagen. Skoven er vores ”legeplads”, og vi er selvfølgelig meget interesserede i at bidrage til, at den holdes ren og rar at færdes i. Derfor har bestyrelsen igen i år i meldt klubben til Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, hvor vi skal samle affald i Nørreskoven.

Vi mødes i klubhuset lørdag d. 30.03.2019 kl. 9.00 til introduktion, kaffe, te og rundstykker. Bagefter går vi i en tur skoven, og vi er færdige senest kl. 12.


Vi har affaldssække og enkelte ”fangarme” til opsamling, men I må også gerne selv medbringe, hvis I har sådan én. I må også selv meget gerne medbringe havehandsker.

Alle er velkomne – børn og voksne – og arrangementet er gratis.       

Af hensyn til indkøb af rundstykker og kaffebrygning må I meget gerne tilmelde jer til Helle Pedersen på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller SMS 40386806 senest 28.03 – men I er også velkomne til at dukke uanmeldt op, hvis I pludselig får et par timer i overskud den lørdag. Vel mødt 😊