Wild West! Et legendarisk løb, der afvikles hvert andet år – denne gang i Husby og Vedersø klitplantager. Det er et langt orienteringsløb på gamle, og i sagens natur, uopdaterede kort et sted langs vestkysten med fællesstart kl 02.00 om natten – uddrag af indbydelsen kan læses her:
"....et langt, hårdt traditionelt orienteringsløb på løbets hjemmebaner, klitplantager, med udfordringer på gamle kort, men med ”læsbare udgangspunkter til posterne."
"....Terræn med alt, hvad der hører til et rigtigt WW: Udfordrende orientering teknisk og fysisk med vekslende beplantning fra åbne klit- og hedeområder over åben blandet skov og tættere fyrrekrat. Det opleves intenst fra mørk nat over solopgang til dag."
Efter meget vaklen frem og tilbage, fik jeg endelig trykket “tilmeld” til Wild West. Fristelsen blev alligevel for stor, selvom tvivlen om egne evner nagede helt til sidste sekund. Men med forventning om en kæmpestor oplevelse og en maxtid på 10 timer, kunne det ikke være anderledes – jeg måtte bare prøve det.
8 Snab’ere havde tilmeldt sig løbet, enten på Wildwest-distancen eller på Nordvest-distancen. Langt de fleste var debutanter, så der blev holdt “formøde”, hvor der blev kigget på gamle kort, givet gode råd og lyttet til anekdoter fra de erfarne herrer Per Filskov og Flemming Jørgensen. Det var utrolig mange indtryk at bearbejde, men det stod da ret klart for mig, at der var store fordele ved at koble sig på et “tog” – som Per formulerede det: “løb selvstændigt, men aldrig alene”.
Og så var det pludselig lørdag aften, og vi stod der på Husby Efterskole i en skøn blanding af vantro og forventning: “Har vi virkelig tilmeldt os WildWest?!” (efterfulgt af en nervøs latter). Men ja, sådan var det. Madposen var afleveret – SI-brikken clearet – så var det bare med at få sovet nogle timer inden vi skulle stå klar til navneopråb kl 01.30.
Og så gik starten ellers! 100 mennesker i fællesstart – det var bare med at finde den rigtige ryg. Det lykkedes at koble mig på Per Filskov-toget sammen med Lars Pagh og Jens Liengaard – allerede ved post 2 kom de første udfordringer med at finde posten. Der var pandelamper og folk alle vegne i en herlig forvirring – det var bare sindsygt svært at læse kortet og terrænet i mørket. Endelig fik vi den klippet, og fik lagt lidt afstand til nogle af de andre grupper. Hvis jeg havde været det mindste i tvivl, så var den blæst helt af banen - min taktik herefter var helt klar: “bliv på Per Filskov-toget i det mindste så længe det er mørkt”
Hvis man ser bort fra Lars´s styrt efter post 3, går det faktisk forbavsende godt rent fysisk, og vi satser på at hans trælår kan løbes væk. Efter post 9 møder vi pludselig Flemming Jørgensen og Jesper Fenger-Grøn som stadig leder efter posten – hu hej, hvor det går. Stemningen ryger helt i top, og vi håber vi kan blive i front. Herefter op til Marens Maw, og ind over parabelklitten, for derefter at følge banen ned på stranden og nedad mod Vedersø Klitplantage og – forhåbentlig – madposten.
På madposten gør Lars’s faldskade stadig væsen af sig, men et par panodiler kan forhåbentlig holde generne nede. Godt igang med vores måltid kommer Flemming frem fra klitterne – vi skynder os at spise færdig, og så løber vi videre. Håbet er at holde Flemming bag os – vi må dog ret hurtigt indse, at det ikke lykkedes. Han kommer springende bagfra som en gazelle, meget stålsat på at sætte os til vægs.
Ved post 30 er vi vel tilbage i Husby klitplantage – Lars må se sig nødsaget til at sænke farten. Det er vi andre egentlig også – de mange kilometer er ved at sætte sine spor. Men vi fortsætter i et pænt tempo, og får igen en kæmpe optur over at møde en klubkammerat ved post 34 – jeg er dog voldsomt i tvivl om Flemming var helt så begejstret for gensynet som os.
De sidste poster ligger som perler på en snor, og så er vi lige pludseligt i mål – det er faktisk ikke til at fatte. Det er gået så stærkt, “kun” 6 timer – men hvor var det FEDT!! Meget spændende og lærerigt at bruge en ældre type o-kort. Fantastisk at løbe sammen med 3 seje Snab’ere: Per Filskov, Jens Liengaard og Lars Pagh, og bare arbejde sig igennem sådan en lang bane. Smukt at se solen stå op over klitterne i en fantastisk mild og stille forårsnat-/-morgen! Sjovt at snakke det hele igennem over morgenmaden med de andre snab’ere. Tusind tak til “hele banden”.
På resultatsiden blev Jens bedste Snab’er som nr 15 på Wild West distance efter en afsluttende spurt mod Morten Schou – vanvittig flot. Per Filskov kom i mål ca 2 min efter på en 19. plads tæt forfulgt af Flemming Jørgensen på en 20. plads. På trods af sin skade, kom Lars i mål ca 10 min senere og efter at have taget de sidste 10 poster egenhændigt – mega godt kæmpet.
På Nordvest distancen VANDT Martin Busch med 20 minutter foran nr 2 – kæmpe stort tillykke!! Villy gennemførte Nordvest på 6 timer, og havde haft en fantatisk oplevelse rundt på banen – vildt sejt.
Med stor ærgelse måtte Jesper udgå fra Wild West distancen med lændehold – han lå ellers fint med i starten, men turen ned på stranden og op igen efter post 15, gjorde alligevel kål på ryggen. Jeg har dog ladet mig fortælle at han vender stærkt tilbage om 2 år, og tager udfordringen op igen.
Og mig selv – ja, jeg havde valgt den helt rigtige WW-taktik: “Per Filskov-toget aka Snab´s A-team”, med det resultat at jeg blev hurtigste kvinde. Det er bestemt ikke sikkert jeg kan gentage den præstation næste gang – men uanset så er Wild West helt sikkert noget, jeg skal prøve igen!
Ifølge Per Filskovs analyse af den gode placering, var strækket 8-9 afgørende. Per havde inden løbet forudset og grundigt tørtrænet på o-kort, blandt andet på baggrund af egne dårlige erfaringer i samme område ved løbet i 2011. Jeg kan vist kun være taknemmelig for dette og skrive mig bag øret, at det er en vigtig forberedelse til WW om 2 år!