Efter testløbene på Læsø, som blev afviklet i forbindelse med Læsø 3-dages d 19-21.juli, har landsholdsledelsen nu sat navne på de atleter, der skal repræsenterer Danmark ved EM i Estland, der starter 3.august. Stort tillykke til Ida, Malin og Linus Agervig Kristiansson, der alle er udtaget til Landsholdstruppen! Der skal løbes Mellemdistance, Langdistance og Stafet - alle 3 discipliner i skov.

Sidste Snab'er på listen er Jeppe Edvardsen, der er udtaget til reserve.

Det er et stort dansk hold der skal afsted, 20 løbere i alt, bestående af 12 damer og 8 herrer. Danmark stiller med 6 herrer og 8 damer på hhv. Mellemdistancen og Langdistancen, og har 2 herrehold og 3 damehold i stafetten. Efter en intens periode med Sprint, som kulminerede med et fantastisk WOC2022 her i trekantområdet, bliver det spændende at komme tilbage i skoven.

Stort tillykke til de 3 søskende - vi glæder os til at se dem i aktion igen!

EM i Estland løber af stablen d 3. - 7.august, og man kan følge med her.

Dof's artikler om EM udtagelserne kan læses her