Bornholm Höst-Open er et O-løbsstævne, der hvert år afvikles på Bornholm den sidste weekend i Oktober. Løbet har været afholdt i over 30 år, og strækker sig over tre dage med en by-sprint fredag, og en etape både lørdag og søndag. Måske det skulle skrives i kalenderen til næste år ;o)
Læs Inge og Lars's inspirerende beretning her:
Knap 1100 håbefulde orienteringsløbere havde i år tilmeldt sig Höst open på Bornholm.
I blandt disse løbere var Lars Munch, Grethe Larsen, familien Knudsen og familien Skovgaard Jakobsen fra OK Snab. Ikke en stor delegation, men vi spændte bredt fra knap 3-årige Hedvig på børnebane til Grethe Larsen i D75.
Arrangørerne af Höst open havde sørget for at alle - nye som rutinerede orienteringsløbere - blev udfordret både fysisk og teknisk.
Christiansø lagde ramme for stævnets sprintløb. Alle fra OK Snab, som løb sprint, var afsted torsdag eftermiddag i dejligt solskin, hvilket både lagde en god stemning til en flot sprint på den gamle fæstnings-ø, men også gav lidt ekstra udfordringer, da solen på denne tid af dagen hang lavt på himlen. Man forstod hurtigt, hvorfor man skulle løbe på 1:3.000, da dette sprintterræn indeholder et væld af detaljer. Det var svært både at holde kortkontakt og flow i det stenede terræn. Så man blev hurtigt lidt rundtosset.
De ekstra hardcore (Lone og Brian) tog desuden lige en tur i Østersøen inden færgen sejlede mod Gudhjem igen.
Om fredagen var der desuden mulighed for at løbe en sprint i Gudhjem, som indeholder en del højdemeter. Dette var en back-up, som arrangørerne havde lavet, i tilfælde af at færgerne til Christiansø måtte aflyses.
Stævnets første reelle etape foregik ved Hammeren, hvilket igen satte en virkelig flot scene med smuk natur, kyst, klipper og strålende solskin. Her skulle det vise sig, at alle deltagere fik deres sag for - igen både fysisk og teknisk. Et skiftende terræn med diffuse tætheder, høje skrænter og små stier, som var svære at skelne fra alle dyrevekslerne, som ikke var på kortet, gjorde det vanskeligt for størstedelen af deltagerne at holde kortkontakt. (måske man også blev lidt distraheret af den smukke udsigt både til Opalsøen og kystlinjen).
Anden etape foregik i mere velkendt terræn. Arenaen var rykket ind i Almindingen, nærmere betegnet Bolsterbjerg, hvor mængden af sten og kurver var betydeligt lavere. En god afslutning med stævneplads på Bornholms brand park (som er verdens mindste permanente travbane).
Alt i alt et velorganiseret stævne som helt sikkert kan anbefales.