Legendariske Wild West blev afviklet i weekenden d.29.-30/5, og 6 løbere fra OK SNAB deltog. Det er et orienterings-løb, der skal gennemføres efter ældre kort. Distancen ligger mellem 25 og 30 km, og har siden 1963 været afholdt hvert andet år i de ulige år.

Per F. var med for 117. gang..... eller i hvert fald 23. gang i træk, hvilket i sig selv er helt vildt. Andre havde deres debut i løbet. Fælles for alle var, at det var en fantastisk og meget speciel oplevelse.

Spændingen ved starten kl. 01.45, løbet i den mørke skov, hvor man skulle være meget skarp i orienteringen - eller satse på det rigtige tog... Det magiske månelys over plantagen, solopgangen over klitterne, mosekonen der bryggede. Til sidst meget trætte kroppe, der kæmpede sig i mål på ren vilje ;o)

Det var fedt - og måske bliver vi endnu flere Snab'ere, der deltager om to år!

Se mere: https://www.wildwest.dk/resultatlister/
 (Foto: WW og S. Maarup)