To af OK SNAB’s unge talenter har fået en særlig anerkendelse her på tærsklen til julemåneden. Det er Eva Örnhagen Jørgensen og Linus Agervig Kristiansson, der begge står til at modtage et træningsstipendium fra DOF’s Venner. DOF’s Venner er en uafhængig forening, der har til formål at støtte unge orienteringsløbere økonomisk, og de har i år besluttet at uddele til juniorløbere i alle tre kredse, der ikke tidligere har modtaget støtte. DOF’s Venner håber, at årets stipendiemodtagere vil se støtten som et godt skulderklap til at fortsætte deres talentudvikling.

Selvom det har været en amputeret o-sæson 2020, har de to unge løbere hentet DM-medaljer i en gylden weekend i september. I D18 vandt Eva guld i DM Mellem og sølv i DM Sprint, mens det for Linus blev omvendt: sølv på Mellem og guld på Sprint. Grattis fra hele OK SNAB, Eva og Linus!
    
Læs mere i linket her.