Nyt om klubben
Nyheder og informationer fra bestyrelsen, samt beretninger fra løb
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Sydkredsen stod for lørdag den 20. januar 2024 bag en inspirerende voksentræning i orienteringsløb ved Ho, der tiltrak omkring 50 deltagere fra hele Danmark, herunder fire dedikerede deltagere fra OK Snab i Vejle.
Formiddagens træningssektion fokuserede på finorientering i tre varierende terræner: krat, åben skov og hede. Deltagerne fik en kort introduktion, hvor gode råd om orientering i de forskellige terræntyper blev givet, hvilket gav deltagerne en god basis for dagens udfordringer.
Eftermiddagen bød på åbne baner i forskellige længder op til omkring 7 km. Deltagerne havde mulighed for at vælge baner i forskellige sværhedsgrader og længder, der kunne matche deltageres individuelle færdigheder og dagsform.
Inden eftermiddagsløbet var der oplæg om vejvalg ved orientering. Emner som valg mellem at løbe lige på eller undgå forhindringer som højder og fortætninger i skov og krat blev dækket.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Jens Liengaard modtog mandag d. 22.januar 2024 Sydkredsens Æresplatte 2024. Formand for OK Esbjerg, Rudolf Sørensen, holdt talen og læste den flotte indstilling op. Selve indstillingen var skrevet af OK Snab's Dorthe Rosenvinge, og vi kan kun erklære os enige.
Stort tillykke til Jens Liengaard for den flotte og velfortjente hæder.
Sydkredsens Æresplatte overrækkes i 2024 af Rudolf Sørensen, Maja Alm og Dorthe Rosenvinge
Dette års æresplatte går til en ægte ildsjæl, og en yderst arbejdsom en af slagsen.
De fleste af jer er nok stødt på dagens modtager på et eller andet tidspunkt, for han er en meget aktiv o-løber og deltager i mange træningsløb og åbne løb. Han meldte sig ind i sin klub i 2008, og det, der egentlig startede som en fritidsaktivitet for far og søn, greb hurtigt om sig, efterhånden som han påtog sig flere og flere opgaver.
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Så er det blevet tid til Generalforsamling i OK Snab. Det bliver en aften, hvor det handler om klubben og dens medlemmer. Hvordan er det gået i årets løb og hvor er vi på vej hen?
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
- Detaljer
- Skrevet af: Louise Bierkampf Gjørup
Vores gode naboklub, OK FROS, inviterer traditionen tro til julefidusløb lørdag d.2.dec kl 12.30
Mødested: FROS Klubhuset, Hannerup Engvej 1C, 7000 Fredericia
Husk tilmelding senest tirsdag d.28.nov på mail:
Pris kun 30kr
Alle kan være med. Det vil være både nemme poster og lidt sværere fidusposter, så mød talstærkt op og medbring det gode julehumør.
Læs det hele og meget mere i den vedhæftede indbydelse: INDBYDELSE TIL Juleløb 2023.docx