Med denne politik ønsker vi at tydeliggøre hvilke målgrupper vi har i klubben og synliggøre prioriteringer og ansvar, så vi er afstemt omkring forventninger til aktiviteter, støtte og indsats.


Snab arbejder med følgende målgrupper:

Ungdom : Alle op til 21 år, der ikke deltager i talent eller elite.

Talent : Unge fra ca. 13 – 21 år, der deltager i TVO og/eller i TC.

Elite : Løbere der er eller har været udtaget til junior eller senior landsholdet indenfor 3 år, der træner aktivt efter personlig plan for at opfylde personlige mål for deltagelse i internationale mesterskaber.

Bredde : Voksne fra 21, der ikke er med i talent eller elitegruppen.

Vision for den enkelte målgruppe:

Ungdom : at tilbyde sjov og lærerig træning i et godt socialt miljø, der inspirerer til mere.

Talent : Skabe et godt træningsmiljø, der udvikler talentet, så langt det rækker.

Elite : Vi stiler ikke efter at være en eliteklub, men vi vil aktivt støtte eliteløbere i klubben, og vi vil gerne fastholde dem med den inspiration for ikke mindst yngre løbere og den lokale synlighed af orienteringssporten, de giver.

Bredde : At tilbyde spændende og lærerig træning i et godt socialt miljø, der inspirerer til mere.


Prioritering af klubbens ressourcer og økonomi i forhold til de enkelte målgrupper.

I forhold til ressourcer har vi følgende prioritering:
1. Ungdom
2. Talent
3. Bredde
4. Elite

I forhold til økonomi har vi følgende prioritering:
1. Ungdom
2. Talent
3. Elite
4. Bredde