Magnus Dewett er efter flotte placeringer i weekendens udtagelsesløb og i øvrigt på baggrund af en meget målrettet indsats udtaget til det hold, der skal repræsentere Danmark ved Junior-VM i Kosice i Slovakiet den 7.-13. juli.
Holdet består af 6 H17-20-løbere og 6 D17-20-løbere.

Sidste år var Magnus med U16-landsholdet til EYOC. At Magnus, der således er førsteårs H-20-løber, allerede i år er udtaget til Juniorlandsholdet er meget imponerende.

Stort tillykke, Magnus.

Magnus får støtte af Elite Vejle. I år er der bl.a. givet støtte til en pandelampe og til deltagergebyr til træningssamlinger med juniorlandsholdet.