Søren Peschardt, som er formand for Natur- og miljøudvalget i Vejle Byråd, har lovet at åbne vores find-vej-i dag den 28. april.
OK SNAB – og projektgruppen bag arrangementet i Nørreskoven er rigtig glade for, at Søren Peschardt har tid og lyst til at være med til at skabe mere synlighed omkring orienteringsløb i Danmark – og i OK SNAB.

Har du lyst til at møde Søren Peschardt og få en god oplevelse mellem Nørreskovens lysegrønne bøgetræer så mød op ved Sneglehuset (Skovsneglen) kl.14.

Det vil være rigtig dejligt, hvis du medbringer en god ven eller et familiemedlem, som kunne tænke sig at komme ud og prøve orienteringsløb. Bagefter er der frugt og saft til alle og mulighed for at vinde flotte præmier fra Løberen og Trimtex.

Inden du, dine ledsagere og Søren Peschardt betræder anemonerne i Nørreskoven den 28. april er der dog meget, som skal på plads. Derfor har undertegnede sammen med Ulrika, Lilly, Johnny, Helle og Sven travlt med at gøre dagen til en oplevelse for alle deltagerne.

Der er også travlhed i Dansk Orienteringsforbund, hvor man lige nu arbejder på at lave PR-materiale til de 48 arrangementer, som vil blive afviklet i hele Danmark den 28. april. For at skabe synlighed omkring find-vej-i-dagen vil der bliver fremstillet: 140.000 flyers, 3500 plakater, 2500 klubfoldere, 9000 reklame kuglepenne samt et ukendt antal diplomer og tilmeldingsblanketter.

På projektgruppens vegne
Kate Nielsen.