Onsdags-træningen foregår i Nørreskoven fra vores klubhus på Atletikstadion i Vejle. Vi håber mange medlemmer vil lægge vejen forbi denne onsdag. Der er nemlig en helt særlig dobbelt-fejring af nykårede klubmestre, da der uddeles pokaler fra Nat-Klubmesterskabet og medaljer fra vores nyligt afholdte Klubmesterskab i Sprint.
Mødetidspunkt: som sædvanligt kl 17.15 for ungdommen og kl 17.30 for de voksne - klar til de sidste tips og instrukser.
Mødested: klubhuset på Atletikstadion, mødested nr. 01 på mødestedslisten
Banelæggers instruktion: Banelægger John Kristensen har taget udgangspunkt i egne største og hyppigste fejl, og prøver at genskabe stræk, der måske kan fremkalde tilsvarende fejl hos andre. Det er håbet, at det kan give god træning og læring før vi igen skal til stævner og divisionsmatch. Den lange svære bane indeholder alle tre momenter, som kan skabe udfordringer for den altid lærende O-løber: 1. vejvalg (lige på eller længere undenom) 2. overlappende stræk gennem andre poster og 3. Sløjfer (der kan få kompasset til at "tilte").
BEMÆRK: Der er to forskellige startsteder og målposter, således har MINI-banen egen start og egen målpost (begge løber andre forbi, så lad jer ikke narre). Og som et ekstra tiltag er der tre svære baner, hvilket giver mulighed for at løbe lidt længere end normalt, idet der også er en SVÆR MELLEM bane.
Banerne er som følger:
1. SVÆR LANG på 6,4 km med 20 poster og på 1:10000
2. SVÆR MELLEM på 5,5 km med 17 poster og på 1:10000
3. SVÆR KORT på 3,9 km med 13 poster og på 1:7500
4. MELLEMSVÆR på 4,1 km med 17 poster og på 1:10000
5. LET på 3,4 km med 17 poster og på 1:10000
6. BEGYNDER på 2,0 km med 9 poster og på 1:7500
7. MINI på 1,5 km med 13 poster på 1:5000. Bemærk desuden at ruten passerer den store vej ved Dyrehaven.
Til Postindsamlerne - snak med John inden I starter indsamlingen.