På onsdag går det løs..... om få uger står Snab som arrangører af VM i orienteringsløb på sprint-distancen, og i den anledning har vi fundet det oplagt med et klubmesterskab på onsdag på et af vores sprint-kort. 

Der er mange tilmeldte!! - Man kan nå at tilmelde sig det næste døgns tid, dvs frem til mandag aften kl 20.

Se indbydelse, tilmeldings-instruktion mv her. - startlister kommer senere.

Obs! Man MÅ GERNE møde op uden at være tilmeldt, der er ekstra kort - men man deltager så ikke i klubmesterskabet. 

Mødested er Nørremarkshallen, Grundet Bygade 20 - dvs mødested 07 Grundet på vores liste over mødesteder

Mødetider: kl 17.15 for ungdom og kl 17.30 for voksne. Der kan være lidt ventetid inden start, da det lige skal passe ind i starttiderne til Klubmesterskabet.

Parkeringsarealet ikke er så stort, så der er behov for, at nogle parkerer lidt derfra (se indbydelsen til Sprint Klubmesterskabet).

 

Til noget helt andet:

Der er kreeret en rigtig flot Snab-cykeltrøje, som ifølge vores mangedobbelte juniorverdensmester Morten Ö Jørgensen skulle holde høj kvalitet. Se Mortens FB-opslag vedr dette. Og så har I forhåbentlig fulgt med i, at Morten i sin EM-seniordebut for få dage siden fik en EM-sølvmedalje i MTBO på sprint-distancen? I adskillige timer lå Mortens og Camilla Søgaards præstation lige frem øverst på DR.DK's sportside!