Mødetid og mødested:

Mødetider er som i sidste uge. Dvs kl 17.15 for ungdom i deres respektive grupper, og kl 17.30 for voksne til fælles velkomst/instruktion.

Vi mødes i Hastrup Plantage, nordvest for Thyregod. Der er start/mål fra Ågårdsvej lidt sydøst for krydset med Ny Ågårdsvej. Det forventes, at der kan kantparkeres. Koordinater: 55.939319 , 9.224212

Hastrup Plantage er, i modsætning til alle vores andre skove, nærmest pandekage-flad. Der blev løbet jysk-fynske mesterskaber i stafet i august, så kortet er helt opdateret. Der er lidt længere at køre end sædvanligt, men de seneste år er det gået godt med at lokke mange derud - og det er køreturen værd

Billedet viser et kortudsnit af start/mål i Hastrup Plantage på onsdag.

 

 

 

 

 

 

 

Lidt af hvert......

Vi er nu inde i det, inkarnerede orienteringsløbere vil kalde højsæsonen. Der er højkvalitetstræninger i OK Snab om onsdagen, og der er konkurrencer i weekenderne. De næste uger byder på nogle gode muligheder for alle, både onsdage og i weekenderne.

I weekenden d.18. og 19. september er der danmarksmesterskaber i Blaabjerg og Stråsø. Man kan faktisk stadig nå et blive eftertilmeldt - men måske mere relevant: Der er mulighed for at møde op på dagen og købe en bane (mange forskellige længer og sværhedsgrader). Der er mange fra klubben, der kører, og vi prøver at koordinere det lidt - så kontakt mig eller en anden fra bestyrelsen, hvis der skulle være nogen, der gerne vil have et lift. 

Søndag d 26.sept er der Klubmesterskab i Frederikshåb, se indbydelsen her på hjemmesiden.

Søndag den 3. oktober er årets store højdepunkt set fra et klubsynspunkt. Vi har som klub kvalificeret os til DM finalen for klubber og skal dyste om placeringerne 1-6. Der brug for alle kræfter, man kan ikke "tælle ned", kun give positive point. Vi er lidt på udebane - det er på Møn - så klubben arrangerer bustransport med et klækkeligt klubtilskud til transporten - også denne indbydelse ligger på hjemmesiden.