Mødetid og sted: Følg snitzlingen fra skolen og op til Spejderhytten "Nedre Skrædderbakke”. Fra spejderhyttens græsplæne er der instruktion, baneudlevering samt start og mål - altså alt hvad en orienteringsløber kan ønske sig samlet på et sted:-)

  • Ungdom: "som de plejer", dvs kl 17.15 i de respektive grupper.
  • Voksne: vi genindfører fælles velkomst for de voksne, dvs mødetid er kl 17.30

Parkering: Pladsen til parkering er noget begrænset, så alle der kan, opfordres til at komme cyklende/gående. Der skal parkeres på p-pladserne ved Grejsdalens skole og i skolegården, dvs ca 50 biler i alt. I tilfælde af at det ikke er nok, så er der pladsen lige øst for jernbanetunnelen, hvor Ny Hornstrupvej og Vandværksvej mødes - der burde også kunne holde en 10-15 biler.

OBS. Beboerne beder om at der ikke køres på den grusbelagte del af Skrædderbakken - og der må IKKE kantparkeres på Skrædderbakken og ej hellere ved Øvre Spejderbakke. 

....om dagens løb.

Så er den anden af i alt tre fantastiske onsdage i træk med DM-terræn, DM-terræn og JM-terræn, det har vi aldrig oplevet før. Og foreløbigt er vejret fortsat fantastisk!

Denne uges DM-terræn er på "Skrædderbakken". Der har vi jo løbet før - på Lars Munchs fine kort - og takket være hans fine forarbejde fik vi jo som bekendt den ide at afholde DM-Mellem i området. Nu har vi mulighed for at afprøve DM-kortet, tegnet af vores faste professionelle korttegner Gidiminas. Martin Busch har lagt store kræfter i at få det kuperede terræn til at blive en god oplevelse for både unge og gamle - da der allerede har været omkring 500 par DM-fødder rundt på strækkene tror jeg stort set, vi er fri for undervegetation (med mindre vi løber den forkerte vej, og det kan jo ske:))