Lørdag den 25. august var godt 30 SNABere til DM-mellem ved Nørresø på sydvestfyn.
Odense Orienteringsklub havde tegnet et godt kort over denne fine skov og lavet nogle spændende og udfordrende baner.

Til DM-mellem er banerne ret korte og med mange poster, så det var intense løb og oftest med tæt konkurrence på banerne.
SNABs løbere gjorde det rigtig godt. Vi var repræsenteret i mange klasser, og hele 13 løbere kom i top 10 i deres klasse.
6 SNAB-ere løb en medalje hjem. Felix Isaksen vandt således bronze i H-10 og Morten Örnhagen Jørgensen sølv i H-12. Rigtig sejt af de 2 unge knægte.
Ditte Busch vandt sølv i D35-, Ulrika Örnhagen Jørgensen guld i D40-, Flemming Jørgensen guld i H45- og Helle Schou bronze i D55-.

Beregningen havde problemer, så resultaterne er først blevet endelige efter weekenden. Derfor overrækkes medaljerne ved næste DM den 15.9.

 

Fra stævnepladsen kørte mange af os videre til Svanninge bakker ved Fåborg, for at deltage i Midgårdsormen.

Det er en stafet med 10 løbere på Thor-holdene (primært voksenhold) og 4 løbere på Tjalfe-holdene (ungdomshold). Vi havde 2 hold i hver klasse.

På Thorholdene løb de 3 første løbere natløb med start efter kl. 21.
Søndag mellem kl. 8 og 8:30 startede 4.turs-løberne.

På billedet ses den gruppe der startede kl. 8:30 på vej op ad indledningen på alle baner…

 

 

Tjalfe blev afviklet søndag formiddag.

Felix var førstetursløber på vores ene hold. Han gav den fuld skrue hele vejen. Her er han i opløbet kort før målposten.

 

 

 

 

 

 


Her skifte mellem formand Henrik Jensen og TVO-træner Peter Gammeljord.
Ingen er vel i tvivl om, hvem der HAR været i skoven.

 

 Vores stærkeste Thor-hold og vores hurtigste Tjalfe-hold kom begge på en flot 5. plads. Tillykke !
Alle gjorde en indsats for deres hold og gennemførte, selv seje Katrine der lørdag forstuvede anklen.